Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Haakon Jarl.
havde givet ham. Egil var da ikke hjemme, og Einar ventede paa ham i
tre Dage, men da det i den Tid ikke ansaaes passende at forblive længere i
Besøg paa eet Sted, reiste han bort, efter at have-hængt Skjoldet op over
Egils Sæng, og anmodet Folkene paa Gaarden om at hede Egil modtage
denne Gave. Samme Dag kom Egil hjem, saa Skjoldet og spurgte, hvo
der ejede det herlige Stykke. Folkene bragte ham Einars Hilsen. Men i
Stedet for at glæde sig over Gaven, blev Egil heel fornærmet, som om
Einars Mening var at han skulde kvæde om hans Skjold; ja han vilde end-
og have redet efter ham og dræbt ham, hvis Einar ikke allerede havde faaet
for langt Forspring Imidlertid digtede han om Skjoldet, og kom igjen i
Venskab med Einar 1). Da Thorstein Egilsson var bleven gift og Ans-
gerd, Egils Hustru, var dvd, overlod han Gaarden Borg og fit Hovding-
skab til Thorstein, og flyttede selv til Mosfell, til sin Stifdatter Thordis,
som han nu holdt meest af blandt alle dem, der vare i Live. Imidlertid
kom han dog endnu engang, fuldvasbnet og i Spidsen for en stor Skare
katnpfærdige Svende, paa Althinget«, for at staa sin Son bi i en Grændse-
trætte, hvorved den mægtige Tunge-Odd havde taget Modpartens Sag.
At Tunge-Odd her kom til kort, var hvad man maatte vente.
Da Egil blev meget gammel, begyndte baade Syn og Horelse at solgte
ham, men hans Aandsevner vare lige usvækkede, og han vedblev ved givne
Lejligheder at digte Smaavers lige til sin Død Da han nærmede sig sit
90de Aar, mistede han Synet ganske. En Sommer, da hans Svigersøn
Grim skulde til Althinget, vilde han endelig være med. Grim syntes ikke
derom, og bad sin Hustru Thordis at lokke ud af den Gamle, hvad han
havde i Sinde, thi- han havde størst Moro af at tale med hende. Hun
spurgte ham nu, hvad han egentlig vilde paa Thinget· ,,Det skal jeg sige
dig«, sagde han; ,,jeg vil tage de to Kister med, som Kong Ædhelstan gav
mig; de ere fulde af engelske Solvpengez dem vil jeg stro ud paa Lagber-
get, naar der er som fleest Folk tilstede, og da skal jeg undres, om der ikke
baade vanker Spas og Stod, ja om ikke tilsidst hele Thingalmuen kommer
op at slam«. »Du har Ret-C sagde Thordis, ,,dette vil blive kosteligeLojer,
og vil mindes saa længe Landet er beboet«. Hun fortalte det nu til-Grim, som
naturligviis ikke vilde tillade noget saadant, og Egil maatte blive hjemme, men
var meget misfornojet Strax efter rejste Thordis til Seters Egil he-
nyttede sig strar af hendes Fraværelse til at byde to Trælle at sadle ham en
Hest, da han, som han sagde, vilde fare i Bad. De gjorde saa; han satte
sig op, tog Solvkisterne med sig, og red ud af Tunet ned ad en Blikke,
indtil man ej længer kunde se ham. Næste Morgen saa man ham vanke
om tilsods i et Holt ostenfor Gaarden, ledende Hesten efter sig. Han sagde
1) Egils Saga Cap. sl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
