- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
165

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Egil Skallagrimssons Død. 165

at han havde dræbt Trællene, og skjult Kisterne, men hvor, fik ingen at
vide. Nogle hundrede Aar efter, og endnu allersidst for noget over hun-
drede Aar siden har man fundet engelske Mynter fra hiin Tid ved Mos-
fell, hvilke rimeligviis høre til Egils Stat. Han døde endnu samme Aars
Host, og blev af Grim højlagt paa Tjaldanes med sine «3aaben og Klæ-
der l).

Egils Søn Thorstein arvede sin Faders Ejendomme, Gvdord og Ind-
flydelse, men han var en fredeligere Mand, der ikke skjottede saa meget om
at lade Sverdet afgjøre enhver Trætte men derimod forstod sig vpperligt
paa Lov og Ret. Hans personlige Anseelse var derfor ikke paa langt nær
saa stor som Faderens. Imidlertid vedblev hans Æt, eller de saakaldte
Moraiiitrnds, at være en af de fornemste paa Island, og fra Thorstein
udledte mange af de senere Hovdinger deres Herkomst, fornemmelig de senere
saa mægtige Sturlunger 2).

Borgarfjorden og dens Omegn synes mere end de øvrige Dele af Is-
land at have frembndt Tilhold for Fredlose, der ved deres Motierier foru-
roligede Egnen Enkelte af disse naaede endog en stor Navnkundighed for
deres Tapperhed, Udholdenhed og Troskab mod hinanden indbyrdes. Blandt
dem fortjener især den forhen nævnte Hørd Grimkcllsspn at omtales.
Dronning Gunnhilds Hevngjerrighed havde, som vi have seet, nodt ham til
at forlade Notge og tage sin Tilflugt til Harald Jarl i Gautland Her
udmerkede han sig saaledes ved sin Tapperhed, at Iarlen gav ham sin Dat-
ter Helga tilEgte for at faa ham til at blive der i længere Tid. Han blev
ogsaa tilbage i alt henimod l4 Aar, medens hans Fvstvroder Geir alle-

l) Egils Saga Cap. 88. Om det Fund af Mynter, man 1722 har gjort iNær-
heden af Mosfell, se P. E. Miillers Sagabibliothek, 1ste V. S. 126. Saa-
vidt vides, er det ikke oplyst, hvilke engelske Konger disse Mynter tilhørez vid-
ste man det, vilde man deraf maaske nærmere kunne slutte sig til, naar Sla-
get paa Vinheden fandt Sted, thi det var efter dette, at Ædhelstan forærede
Egil Skallagrimsson Pengene.

Om Tiden for Egils Død indeholder hans Saga ingen anden Oplysning,
end at det var mod Slutningen af Haakon Jarls Levetid, og medens han
selv befandt sig i det 9de Tiaar, altsaa mellem 80 og 90Aar. Det maa saa-
ledes have været omkring 991, som ovenfor anført (S. 105).

2) Thorsteins Børn og Efterkommere omtales i Egils Saga, Cap. 82 og 90.
Han oplevede Christendommens Indførelse i Landet, og lod opfore en Kirke
paa sin Gaard Borg. Hans Son Skole, der fulgte ham som Hovding paa
Borg og Ættens Hoved, deeltog i Slaget ved Soaldr Aar 1000, efter, som
det synes, at have været en Stund i Vikingz han maa altsaa være fod for
980, rimeligviis omkring 975, og da han var anden Søn, maaThorsteins
Giftermaal falde endnu tidligere-. I Kristnisaga nævnes Thorstein blandt Hev-

· dingerne paa Jsland 981 eller 983.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free