Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar og Njaat 185
hende i dets Historie, og endelig de Træk, deres Saga meddeler os af
Livet paa Jsland i hine Dage, saa interessante-, at vi her ej kunne andet
end dvæle nærmere derved. Gunnars Fader Haamnnd var en Svnnesons
Son af hiin Baug Ketil Hongs Fostbroder, der nedsatte sig paaLidarende
i Fljotslid. Gunnars Moder Rannveig Sigfusdatter var en Sonnedatter
af Landnamsmanden Sighvat den rode, og af Ehvind Lambes og Sigrids
Datter Rannveig efter hvilken hun var opkaldt1). Gunnar var stor, sterk,
smuk, en saadan Mester i alle ridderlige Ovelser, at neppe nogen Islaending
enten for eller siden deri var hans Lige: han kunde saaledes fegte til Fuld-
kommenhed med begge Hænder, svomme som en Sæl, tresfe med sine Skud
alt hvad-han sigtede efter, og hoppe i fuld Nustning ligesaa hojt som han
selv var. Det-hos var han fredelig, venlig, vennesæl og gavmild Rjaah
hans Ven, var en Sonneson af hiin Ufeig fra Raumsdalem som Harald
Haarfagre havde ladet aflive, og hvis Enke Aasgerd siden tog Land ved
Martarfljot. Njaals Hovedgaard var Bergthorshval nær ved Kysten Han
var sin Tids lovkvndigsie Mand paa Oen, viis, beredvillig til at give gode
Raad og velmenende; ved hans Ydre ansaa man det som en Lhde at han
ikke havde noget Skjæg Ten første Anledning, hvorved Gunnar gjorde sig
mere end almindelig bemertet, var, da Egtesfabet mellem Nat Herjulfsson og
hans Hustru Unn var blevet oplost, som ovenfor er fortalt. Unns Fa-
der, Mord Gvgja paa Nangaarvalle, var en Son af Sighvat rode og han
saaledes nær beslægtet med Gunnar Da hun havde forladt Nut, fordrede
Mord hendes Gods tilbage, og anlagde desangimeude Sag mod Nut, men
denne, der ej tilside staa sig mod Mord i Lovkyndiglsnd æstede ham til
Holmgang hvortil han efter Loven var berettiget, og da den gamle Mord
ej kunde tænke paa at stride med den kraftige Nut, maatte han lade Sagen
fare. Saaledes stod det hen indtil Mords Tod Den henvendte Unn sig
’ til sit Soskendebarn Gunnar om Hjelp. Han lovede hende den, og raadforte
sig med·Njaal derom. Denne lærte ham en listig Maade, hvorledes han
sskulde bære sig ad for at faa Nut stevnt, hvilket havde sine store Ennstelig-
Theder» Da Sagen kom for paa Thi-siger begik imidlertid Gnnnar en Form-
·-fejl, der truede med at gjore al hans Umag forgjæves, men nu greb han
—til den Udvei, at byde Nut det samme Vilkaar, han havde budt Mord,
nemlig at æske ham til Holmgang, og da Diut nu var gammel og lige saa
lidt kunde maale sig med Guuna·r, som Mord i sin Tid havde kunnet maale
l«sig med ham, maatte han give efter og betale de forlangte Spenge«2)· Ikke
atter-rige efter foretog Gunnar tilligemed sin tapre og ham hengivne Broder Kolskegg
i .
l) Se ovf. 1ste B. S. 522.
2).Om alt dette, som i det hele taget om Giennar og Njaal, se Njaals Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
