Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Haakon Savn
en Udenlandsrejse efter Indbydelse af en Bitværing fra Tunsberg der havde
opholdt sig en Vinter hos ham. I Følge med ham droge de siden i Vi-
king til Austerveg, hvor Gunnar udmerkede sig overordentligt ved sin Tap-
perhed og Di)gtighed, og vandt et stort Bytte. Paa Tilbagevejen besøgte
han Kong Harald Gormsson icHeidabv eller Slesvig, og drog siden til Morge,
hvor han fandt en venlig Modtagelse hos Haakon Iarl, saa at det endog
hed, at Jarlen ej vilde have negtet ham sin Slægtning Bergljots Haand,
om han havde forlangt den.
Kort efter sin Tilbagekomst til Island 1) fik Gunnar paa Althinget
se den forhen nævnte smukke, men ondskabsfulde Hallgerd, Hoskuld Dam-
kollssons Datter; han bejlede til hende, og Hoskuld og Nat modtoge ham
med den storste Venlighed, som om der intet Uvenfkab havde været mellem
dem; ja Nut advarede ham endogsaa for hende, og fortalte ham hendes
Lyder, men Gunnar var saa forelsket, at han ikke vilde høre noget herom,
og festede og egtede hende trods Nuts Advarsel og thials uforbeholdent
ytrede bange Anelser om Udfaldet." Det varede ej længe, førend Hallgerd
og Njaals hirderlige, men storsindede Hustru Bergthora bleve Uvenner· J
et «3intergilde paa Bergthorshval fornærmede hun Bergthora paa det gro-
veste. Bergthora gik selv før Maaltidet omkring med Vafkevand til Gje-
sterne. Hallgerd, ærgerlig over at hun havde maattet vige Pladsen for en
af Bergthoras Svigerdvtre, greb Bergthoras Haand og sagde: ,,du og
Njaal passe godt for hinanden, thi du har en Kartnegl paa hver Finger-,
medens Njaal er skjasglos«· »Vistnok«, svarede Bergthora, »men skjønt din
første Mand Thorvald ej var stjægløs, voldte dri »do.g—hansxeYød«. ,,Hvis
du ej hevner dette, ·Gunnar«, raabte nu Hallgerd for-bittretk,·-—;jh«fislpisr det mig
lidet at være gift med den ta·h·r·este Mand paa Jsland«. Gunnar sprang
op, sagde at han havde Maal altfor meget at takke, til at han skulde lade
sig opegge mod ham; han bad hende stjende hjemme, ikke i andreFolks
Huse, og reiste hjem med hende. Ved Afskeden lod Hallgerd Bergthora
vide, at det ikke hermed var opgjort mellem dem. ,,Det skal heller ikke be-
komme dig saa godt«, sagde Vergthoriy og dermed skiltes de.· Den følgende
Sommer, da Gunnar og Maal vare til Thinge, lod Hallgerd en af fine
Trælle ved Navn Kol, dræbe en af Mjaals dygtigste Huuskarle i Skoven,
l) Det er ovenfor viist, at Gunnars Tilbagekomst og Giftermaal maa henfores
til henved 970. Det heder udtrykkeligt at hans Stifdatter Thorgerd Glums-
datter da var l4 Aar gammel, og da Hallgerd neppe kan have været yngre
end 16 Aar, da hun blev fød, var hun altsaa selv mindst 30 Aar gammel ved
Bri)lluppet. Af samnc Alder var sandsynligviis Gunnar. Saavel han, som
Hallgerd maa derfor antages at være sodde omkring 940. Thi senere end 970
kan man ej sætte Giftermaalet, eftersom Hallgerds og Gunnars Søn Hogne
ved dennes Død var voxen, i alle Fald neppe under 16 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
