Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Haakon Jarl.
og usle Statnkell, efter hvis Raad han havde afviist Gunnar, havde imid-
lertid henvendt sig til den ikke mindre ondskabsfulde, men listige og lovkyn-
dige Mord, Son af hiin Una, hvem’Gunmtr saa kraftigt havde hjalpet, af
hendes andet Egteskab med Goden eZalgard den graa paa Hov. Mord
opdagede paa en snu Maade, at Hallgerd havde foranstaltet Tyveriet og
Branden, og dette blev snart bekjendt. Da Gunnar erfoer det, skyndte han
sig strax til Ottkell for at byde Forlig og Bod paa de. hæderligsteVilkaar.
Ottkells Brødre raadede ham til at tage imod dette Tilbud, men Skamkell
fik ham overtalttil at udsætte med at give Svar, indtil han havde raadspurgt
sin mægtige Frænde Gissur hoite Ottkell sendte Skamkell i dette Ærende.
Skamkell kom til Mosfelh og berettede Alt for Gissur hvite og Geir Go-
de, efter hvem Gissur havde sendt Bud. De fandt Gunnars Tilbud saare
hæderligt, og sagde, at Yttkell ej burde betænke sig Paa at modtage det.
Men ved Hjemkomsten meldte Skamkell, at Gissurs Raad var at stevne
Gunnar og Hallgerd for Hæleri og Tyveri Den hidsige og lettroende
Ottkell var strax rede dertil, og Gunnar havde nu den LErgrelse at mod-
tage Stevning for en saa tihæderlig Sag. Den endtes imidlertid til hans
Fienders store Ydmvgelse Da Gissur og Geir paa Althinget fik vide, hvad
der var skeet, bleve de meget ilde ved, forbande-de Skamkells Ondskab, og
gik strax hen til Gunnar for at byde ham Selvdom Gunnar, der ellers
havde tænkt paa at udfordre Gissur til Holmgang modtog Tilbudet, hvor-
ved han lod Ottkells Tab og den ham selv ved Stevningen tilføiede Haan
gaa op imod hinanden; men da Gissur bad ham at være Ottkells Ven,
svarede han nej, og atOttkell fremdeles kunde holde sig til Skamkell. No-
get senere hændte ·det sig, at Ottkell, Skamkell og nogle andre rede forbi
Lidarende, just sontGunnar var ude og saaede sin Ager. Ottkells Hest blev
sky og ftresfede saa nær forbi Gunnar, at Ottkells Spore kom til at rive
en Flænge i hans Kind. Gunnar blev ærgerlig som venteligt var, men
tænkte dog ikke paa at foretage neget mod Ottkell i denne Anledning, for-
end han erfoer at Skamkell havde fortalt Hiritdelsen med det Tillæg, at
Gunnar græd Dette var for meget for den ærel’sære Mand, han væbnede
sig, og skyndte sig, uden engang at sige sin Broder Kolskegg til, ned til et
Bad ved Nangaa, hvor Ottkell skulde over. Strax efter kom Ottkell med
hele sit Folge. Gnnnar sagde, at de nn kunde prøve-, om han græd eller ej, .
thi nu var han der med sin berorate Atgeir (et Slags Hellebard) for at
tage imod dem. Hallbjorm Ottkells Broder, en brav Mand, angreb ham
forstz Giennar bad ham lade det være, da han nodig vilde gjore ham noget
ondt, men Hallbjorn svarede, at han ej kunde sidde rolig ved, naar hans
Broder blev dræbt; han stak efter Gunnar, men det varede ikke længe, forend
han faldt for Gannars Haand Skamkelt hug efter Gunnar med en Oin «
men Gttnnar slog Oren af hans Haand, giennemborede ham med Atgeiren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
