Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar og Njaal. 187
hvor han var beskjeftiget. Hun sendte Bud til Thinget for at melde Gun-
nar Dkabet Gunnar gik strar til Njaah sagde ham det, og bod ham
Selvdom. ijaal forlangte kun 12 Orer Solv under den udtrykkelige Be-
tingelse, at Gunnar, om han senere kom i samme Tilfælde som nu Njaal,
vilde vise ligesaa stor Billighed Snart indtraf dette Tilfælde-, thi ved næ-
ste Thingtid, da Gunnar og Njaal atter vare borte, lod Bergtlsora en af
sine Trælle, ved Navn Atte, dræbe Kol, og sendte ligeledes Bud til sin
Mand derom. Denne overlod nu Gnnnar Selvdom, og han bestemte 12
Ører, hvilke Njaal strax betalte: Gunnar gjenkjendte det samme Solti, han
Aaret i Forvejen selv havde betalt. Hallgerd lod siden sin Frernde Bryn-
juls dræbe Atte: Gunnar overlod Njaal atter Selvdotn, og denne bestemte
en Bod af et Hundred i Sølv, hvilket Gunnar strar betalte, og Bergthora
lod til Gjengjeld sin Frigivne Thord dræbe Brhnjulf, for hvilket Njaal li-
geledes betalte Gunnar et Hundred i Sølv. Endnu var Hallgerd ikke mæt
af Blodsudgydelse: hun overtalte Gunnars Soskendebarn Sigmnnd til at
dræbe Thord» For dette Drab betalte Gunnar Njaal to Mandsgjeld, og
Njaals stridbare Sønner lovede deres Fader at holde Fred. .)ien da Sig-
mund efter Hallgerds Opmuntring endog digtede Smaedeviser over dem og
deres Fader, kunde de ej længer holde sig, men angrebe efter deres Moder
Bergthoras Tilskhndelse Sigmund og hans Ven Skjold, og fældte dem begge.
Nu kom Naden til Njaal at betale Gunnar to Hundreder Sold. Det var
nu allerede aabenbart Fiendskab mellem hans Frernder og Njaals Sønner,
men mellem dem selv vedvarede Venskabet uforandret.
Da Hallgerd saa at det ej lykkedes hende at stifte Uvenskab mellem
Gunnar og Nfaal eller dennes Sonner, sogte hun paa andre Maader at
tilfredsstille sit urolige og ondskabsfulde Sind. En Sonneson af hiin Hasl-
kell, Ketilbjorns Halvbroder, der ved Holmgang tilkeempede sig sine Besid-
delser 1), Ottkell Skarfsson, boede paa Kirkebo med sineBrodre; han for-
nærmede Gunnar ved at negte at sælge ham Ho, da denne engang i et knapt
Aar henvendte sig til ham. Hallgerd hevnede sig ved at lade en irsk Træl
ved Navn Mælkolm, hvilken Gunnar havde kjøbt af Ottkell, stjæleSmor og
Ost fra Ottkells Buur og siden sætte Jld paa dette. Da Gunnar kom
fra Thinget, satte hun Ost for ham og flere af de Thingmaend, der havde
fulgt ham. Gunnar, som vidste at Hallgerd ej selv havde lavet Oft, anede
Uraad, og spurgte hende, hvorfra hun havde faaet den. »Dersra, hvorfra
du vel kan spise den«, svarede hun; ,,det er heller ikke Mændenes Sag at
«—skjøtte MadvcesenetC Gnnmir sagde da i Brede: ,,det er dog altfor galt,
om jeg skal være Tvvshtrler«, og slog hende paa Øret Hun lovede at
hun skulde lonne ham det, saa sandt hun kunde. « Ottkells Ven, den onde
11)- Se ovs. 1ste- B. S. 541.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
