Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thraain og Njaalssonnerne udenland8. 193
Kolstegg Gunnars Broder, havde imidlertid forladt Landet. Først
drog han til Morge, og Sommeren efter (986) til Kong Svend Tjngeskegg
i Danmark, hvor han nod megen Anseelse-. En Drom, han havde, bragte
ham til at antage Christendommen og drage længer mod Svden; han be-
gav sig først til Gardarike, og siden til Constantinopel, hvor han blev Vert-
ing, giftede sig og døde som Hovding i Varingeskaren l).
Samme Aar, Kolskegg forlod Jsland (985), rejste ogsaa hans og
Gunnars Morbroder, Thraain Sigfussom og to af Oijaals Senner, Helge
og Grim, Udenlands. Thraain landede ved Haalogaland, og begav sig
svdover til Lade, hvor Iarlen tog vel imod ham som den beromte Gunnars
Frernde, og beholdt ham hos sig et Par Aar, i hvilken Tid han udmerkede
sig ved at faelde en farlig Biting, hvorfor Iarlen gav ham det-hurtigsej-
lende Skib Gammen til Belonning 2). Njaals Sønner sejlede fra Jsland
paa ct andet Skib, men bleve af haarde Storme fra Norden drevne til den
skotske Kyst, hvor de ankrede, men strar den næste Morgen anfaldtes as
to skotske Høvdinger, Sønner af Maddad paa Dusigalsbo, og Frwnder af
Mælkolm, der siden blev Konge i Skotland 3). Disse satte de Fremmede
to Vilkaar, enten at forlade Skibet og alt deres Gods, eller at udholde en
Kamp. Rjaals Sønner valgte det sidste, skjønt de øvrige Kjøbmænd om-
bord paa Skibet lode ilde derover, og nn begyndte en hidsig Kamp, der
trods de Angrebnes Tapperhed vistnok vilde have endt med deres Under-
gang, hvis ikke heldigviis den tapvre Kaare Salnnmdssom Signrd Orknø-
farls H,irdmand, der just vendte tilbage fra Svderoerne med de for Iarlen
samlede Skatter, var kommen dem til Hjelp. in bleve Skotterne over-
vundne, begge deres Ansorere faldt, og deres Skive erobredes. Njaals
1) Njaals Slige-« Cap. 82.
s: - 2) Njaals Sager, Cap. 83.
3) Disse skotfke Hovdinger føre i Njaals Saga, Cap. 84 og 85, hvor denne Be-
givenhed omtales, de nordiske Navne Grjosgard og Snakolf. Disse Navne ere
. enten Omsætninger eller Forvanskninger af gaeliske· Om de to skotske Sar-
- « ·ler, Hunde og Malsnechtan (Illelsnati) der leverede Signrd Iarl Slaget ved
Dungalsnipen, er der ovenfor (S. 134) talt. Det er der ogsaa ytret at
Hunde’s skotske Navn muligtviis var Cuilen. Imidlertid maa det erindres,
at der og i Gaelisken er et Ord, llladaclh, som betyder »Hund«, og at Jor-
len Hundes Navn saaledes kan have været Madadh eller, som det skrives i
vore Sagaer, Maddad, Moddan, Moldan. I saa Tilfælde kan Hunde have
varet den samme som den Mocdan eller Maddad, der noget ovenfor nævnes
i Sagan som Snakolss og Grjotgards Fader. Malkolm, som her nævnes,
kaldesi Cap. 84 Konge, i Cap. 85 Jarlz dette sidste er det rigtige-, thi han
blev ej Konge førend i 1003; men Sagaskriveren, som vidste, at han siden
sorte Kongetitel, har paa hiint Sted ladet sig forlede til at give ham den
for tidligt. .
Man-h. Det nok-rc Faa-: Hinc-ic. t. »· 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
