Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1941 Haakon Jarl.
Sønner og Kaare sluttede det inderligste Venskab, og de fulgte med ham
tjk Sigurd Iarl, hvor de opholdt sig om Bintren. Siden deeltoge de med
Iarlen i hans Krig med Skotterne(986), da dissehavde gjort Opstand mod
ham, saaledes som det ovenfor er fortalt1). Til Belønning for deres
Tapperhed gav Iarlen dem gode Gaver og gjorde dem til sine Hirdmænd.
Ogsaa de to folgende Vintre tilbragte de hos ham, men gjorde i Løbet af
den mellemliggende Sommer (987) et Tog tilsammen med Kante, sandsyn-
ligviis for at udvide og befcrste Sigurds Iarls Herredømme Paa dette
Tog holdt de et Slag med Kong Gudrod af Man, overvandt ham, og sit
stort Bytte. Endelig, efter at have tilbragt tre Vintre hos Jarlen, ud-
bade de sig og sik Tilladelse til at drage til Norge, hvor Kaare lovede at
treffe dem lidt senere, naar han kom med Skatterne til Haakon Jarh Sar-
leu gav dem et Skib, og de kom med dette heldigt til Throndhjem, hvor
Thraaiu just laa sejlfecrdig til Jsland med Gammen. Men de kom i en
uheldig Stund. En Islcrnding ved Navn Napp havde gjort megen Usthr
hos Haakon Iarls Ven, Gudbrand i Dalene, og endt med at opbrecude et
Gudelmus, som Gudbrand og Jarlen ejede tilsannuen, efter at han først havde
skilt Thors, ThorgerdHolgabruds og Irps Billeder fra alle deres sprhdelser 2).
For-fulgt af Jarlens Mænd sogte han at frelse sig ved at komme ombord
paa et Skib, og thede forst til Njaals Sonner, som dog ej vilde tage imod
ham. Han henvendte sig derpaa til Thraain, som efter nogen Nolen be-
sluttede sig til at hjelpe ham, og skjulte ham ombord paa sit Skib. Kort
efter kom Iarlen, og spurgte Njaals Sønner efter Rapp. De tilstode at
han bar kommen, men negtede at have hjulpet ham, og vilde heller ikke sige
hvor han var bleven af. For Sitkerheds Skyld lagde de sine Skibe læn-
ger ude under en O, rimeligviis Nidarholmen eller Munkholmen, og Har-
len henvendte signu tilThraain, hvilken han ej tvivlede paa vilde give ham
nøiagtig Besked. Men Thraain anstillede sig ganske uvidende om Napp
og bad Iarlen ransage Skibet. Det stede, men han havde gjemt ham
saa godt, at Iarlen ej kunde finde ham. To Gange til blev der ransaget,
og mellem hver Gang lod ThraainNapp stifte Plads. Han hlev ikke funden,
——— ——
s) See ovenfor S. 134·
2) Njaals Saga, Cap. 88. Beretningen herom er i Njaals Saga saare mis-
tænkelig Hvis Sagaen ved den her noeviite Gudbrand mener Dale-Gud-
brand, røber den et stort Uvekjendtskab med Stedsforholdene, thi Gudbrands
Gaard og Gudehuus omtales, som om det kun skulde have ligget et kort
Stykke Vej fra Lade. Det vilde altsaa blot veere Hovedomstaendighederne, hvor-
ved vi her kunne holde fast. Underligt er det ellers, at ogsaa Thorleif spake,
som vi have seet, siges at have hoet paa Oplandene, medens han dog egentlig
synes at have boet i Orkedalen. Det tør saaledes maaske nok hænde, at
saavel det ovre Orkedal som Gauldal og Selbo undertiden have været regnede
til Oplandene og de saakaldte ,,Dale«, og at den her navnte Gudbrand ej er
den egentlige Dale-Gudbrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
