Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Haakon Jarl.
thar sig ved Gefosse, og den langvarige Uenighed mellem ham og Nithard
bilagdes fuldkommen til begges Tilfredshed Der stiftedes Venskab og opret-
tedes et Forlig, som besegledes med Eder fra begge Sider-. En Deel af de nys
unkomne Hedninger skal Riehard have overtalc til at lade sig christne; de
ovrige skal han have faaet til at drage til Spanien, hvor de skulle have
anrettet store Odelerggelser l).
Noget Tog som det sidstmrvnte omtales vistnok ikke i·Sagaerne eller hos
Saro, og det er just heller ikke meget sandsynligt at Kong Harald Gorms-
son i Danmark skulde have sendt Hjelpetropper til Nordmandie paa en Tid,
da han visselig havde nok at bestille hjemme med at være paa sin Post
mod Tydskerne Paa den anden Side er der dog heller ingen Grund til
at betvivle at Nirhard virkelig har faaet en saadan Hjelp som den her om-
handlede af en til Frankrigs Kyster ankommen Eikingeskarm men da det i
den Tid, disse Begivenheder foregik, ikke var sædvanligt, at Vikingerne fra
selve Roeden droge til de vestlige Farvande, men derimod fornemmelig søgte
til Austerveg, skulde man snarest formode, at de Vikinger, der tinderstottede
Nieyard, vare fra England, og at han, hvis han virkelig har sendt Bud
over Havet om Hjelp, kun har sendt dette Bud til Northumberland, der laa
ham nærmest At Dudo, der skrev sin Kronike paa en Tid, da Dandser-l-
det havde naaet eller var nær ved at naa sit hojeste Punkt, og da"der
vistnok fandtes faa enteni England eller Nordmandie, som vare uvidende om
at den beromte danske Erobrer Knuts Farfader hed Harald og var den
mægtigste Konge i Norden gjennemeu lang Aarraekke i Løbet af det 10de
Aarhundrede, —- athan uden videre nævnte Danekongen Harald som den Fyrste,
hos hvem Richard søgte Hjelp, var heel naturligt. Paa denne Maade kunde
man maaske endog forklare det tidligere Tog, Harald i egen Person skal
have gjort til Nordmandie, skjont rigtignok et saadant Tag, foretaget
af ham paa den Tid, klinger langtfra saa usandsynligt, som en Afsendelse af
Krigen-, efter at han var bleven indviklet i de tydske Anliggender
Men fra hvem end dette Tog er udgaaet, saa er det dog lige fuldt
merkverrdigt, fordi det aabenbart kan ansees· som det sidste Tegn paa en
mere umiddelbar Forbindelse mellem Nordmannerne og de øvrige Nordboer,
eller paa en mere levende Bevidsthed hos hine om at disse endnu vare de-
res Landsmænd og Stammeflrlleu Fra den Tid, kan man sige, ophørte
den egentlige nordiske, og begyndte den franske, Generation i Nordmandie»
l) Se om alt dette Dudo, hos Duchone S. 120 til 155. Villjam af Jumoiges,
hos Duchcsne S. 239—292 Flodoard, hos Pertz V. S. 390—4075 Widukind,
ll. 39. (S. 448) og lll, l-5 (S. 451, 452)z Richer 2den Bog S. 595
—lil().
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
