Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. (
Rationalitetsforandring i Nordniandie» 213
De franske Fyrster betragtede nu ikke længer Hertugen af Nordmandie an-
derledes end som en af deres. Nichard selv var vistnok endnu oplært i den
danske Tunge; hans anden Hustru, Gimvar, som han egtede efter Emmas
Dod, havde endnu et nordiskt Navn og var as nordisk Herkomst 1). Men
desuagtet var ikke længer Nordmandie et blivende Sted for hedenske Alm-
geskarer fra Notden Aldrig saa snart havde han benyttet deres Hjelp,
førend han, som vi have seet, lod sig det være magtpaaliggende at faa dem,
der ikke vilde antage Christendonunen, skaffede bort fra Landet I sin lange
Negjeringstid lsefæstede han Orden, Rolighed og Fred i Landet, og viste
ved sine rige gejstlige Jndstiftetser, hvor oprigtigt Christendimnnens Forber-
ligelse laa ham paa Hjertet Ogidenne lange Tid svandt de sidste ydre Lev-
ninger af den nordiske Rationalitet Men ophorte end NordmamnsrneiSpr"og,
Skikke og Sædvaner at være Nordnnend, saa vedbleve de dog, som vi tid-
ligere have ytret, at være det i Charakteer De fornegtede ej deres Ov-
rindelse, af hvilken de fremdeles vedbleve at være stolte lige over for de
ovrige Franskmænd· Og de Begivenheder, der mod Slutningen afRiehards
Negjeringstid begyndte at foregaa i England, kunde umuligt undlade hos
Nordmannerne, Ojevidner dertil, at opfriske Mindet om deres Herkomst og
deres egne Forfcedres Stordaad·
24— Nye Vittngetog til England Sven Tjngeskegg
Vi have omtalt de danske Besiddelser i Northumberland, og viist, hvor-
ledes de dygtige engelske Konger, LEdhelstaiy Eadmund og Eadred, gjorde
sig til Herrer over dem 2), uden dog derved at formaa, eller endog blot at
forsoge paa at tilintetgjøre deres Nattonalitet, men erkjendende deres Beret-
tigelse til at danne en egen Afdeling i Staten selv, under egne Love og
med eget Sprog, og overladende det til Tiden at udjevneNatiomilitetsforskjel-
lighederne — der forresten ej vare store — mellem begge Folkeslag Uag-
tet nu vistnok de engelske Konger just ikke ganske med det Gode fik Tanerne
i Northumberland til at underkaste sig, vare disse dog paa den anden Side
saa mægtige, at det neppe vilde være lykkets nogen engelsk Konge at tvinge
dem til Lydighed, hvis de alle havde været enige om at gjore ham Mod-
stand. Det kan derfor antages som vist, at trods alle de Uroligheder i
det danske England, som ledsagede dets Underkastelse, maa dog Fleerheden
1) Hun kaldes Gunnor (d. e. Gunvar) hos Villjam af Jumieges (hos Duchcsne
S. 247), der er den af de to ældste nordmanniske Forfatter-e, der især auforer
Navnene paa Iarlernes Hustruer eller Friller— Dudo udelader dem som
oftest.
2) Se 1ste B. S. 693—702, jofr» S. 726 —730·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
