Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Haakon Iarl·
mod Venderne imellem Aarene 989 og 995, et af disse Tog kan og
have gjeldt Danmark, og at Olaf kan have deeltaget deri, er ej utænke-
ligt, skjont han for øvrigt paa den Tid allerede synes at have gjort Eng-
land og otnsrhoved de vesttige Fartutnde til sit fornemste Opholdssted Han
stred, siger Hallfred udtrykkeligt, i Danmark sondenfor Heidaby, han fejdedei
Saxland og Frisland: han kan altsaa lettelig have taget Deel i nordtydske Fejder.
Ifølge Otekstefja (Str. 5) skal Olaf have hebnet sin Fader i de vestlige
Farvande Derom indeholde Sagaerneintet, men da de heller ikke melde noget om
Nagnfreds3, Erik Blodesres Sons, Dod, medens de dog, som det nedenfor vil sees,
fortælle om et Tog, dennes Broder gjorde til Norge, er det ej usandsynligt, at den
Hevn,Olaf tog, bestod i at fælde·Nagnfred. At han herjedeiEngland, Skotland
og Jrland, er utvivlsotnt, deels fordiHallfreds og Hallarsteins Kvad udtrykkeligt
vidne derom, deels fordi hans Navn forekommer i de engelske Aarboger Her vin-
tales nemlig en Anlaf eller Olaf, og det paa den Maade at der ej kan være nogen
Tvivl om, at det er OlafTryggvessom som menes. Og dette er det eneste
sikke, vi vide om Olafs Bedrifter i England De Angreb paa Englands
Knstetz hvori Olaf tog Deel, synes allerede at have begyndt 988, skjønt
Olafs Navn ej forekommer førend senere. I 988 vlyndredes Weeedport
(Watthet) iSomerset, og Goder, en Thegn i Devonshire, blev dræbt med
en Mængde Folk. I Aaret 991 odelagdes Jpstvith Et enkelt Haand-
skrift, som henforer denne Begivenhed til 993, nævner udtrykke-ligt Olaf som
Iikingernes Hovding, og beretter, at han allerforst var landet med 93
Skibe ved Staines, hvor han herjede Omegnen, at han siden besøgte Sand-
tvieh i Kent, og da endelig drog til Ipstvirh Fra Ipstvith drog han til
Maldon, hvor Vefalingsmanden (Ealdorinan) Brihtnodh kom ham imode
med en Hær, men blev slagen og faldt l). J dette Aar, heder det, beslut-
tede man efter Erkebiskop Sigeries Raad for første Gang at betale Datter-
ne Stat, det saakaldte Danegeld, formedelst den store Forfærdelse,
de udbredte langs Kysten; den første Sum var 10000. Pund. Kon-
gen og alle hans Witan besluttede nu at alle Skibe, der duede til no-
get, skulde samles ved London, og han overgav Befalingen over Landtrop-
perne til Ealdorninnden LElfrir, fin SvigerfaderThord cdette har vist været
dre. Dette skal vel betyde faa meget, som at han ej er sikker paa Beretningens
Trovaerdighed.
l) Slaget ved Maldon er besunget i et eget Digt, hvoraf et Brudstykke endnu
findes, fenest aftrykt i Thorpes Analoera Anglosaxonica, 2den Udg. S. 131———
Ill. Striden foregik ifølge dette ved en Bro over Elven Pante, nu Mark-
water· i Essex. Vrihtnodh, heder det, var paa Iagt, da Budskabet kom om
at Fienden var landet. Han lod strax Hagen flyve, og ilede til Kampen, led-
saget af Eadric, Wulfstam Ælfhere og Maecus (det er altsaa nu 3die Gang
dette besynderlige Navn forekommer)z de tre sidste skulde forsvare Brer. Der
UEVUEZ flere angliske Krigere, men ingen af de norske eller danske-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
