Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Haakon Jarl.
Dette er de ældste engelske Annalers Beretning om Olass Bedrifter i
England Beretningen er i sig selv noget uklar, paa Grund af Haandskrif-
ternes Afvigelser fra hinanden indbyrdes. Manerfarerikkedcraf, om Olaf var
Anforer for de Vil-ingen som allerede nævnes 988, eller hvor længe han
men efter 925 kun har faa Antegnelser, indeholder intet for Aarene 985 til
993, og heller ikke fra 995 til 1001, men satnmentranger i 993 og 994 Begi-
venhederne for flere Aar. Saaledes beretter den 993: J dette Aar kom Olaf
lUnlaf) med 93 Skibe til Staines, herjede det udentil, foer derfra til Sandwich,
derfra til Ipswich, som han overrendte, og saa til Maldon, hvor han stred
med Brihtnodh o. s. v.; siden sluttede man Fred med ham, og Kongen mod-
tog ham af Biskoppens Haand ved Canterbury-Bis’koppen Sigerics og Winche-
ster-Biskoppen Ælfeahs Medvirkning For 994 berettes kun Sigerics Død og hans
Eftermand Ælsrics Ophojelse tll Erkestolen. Til dette Haandskrift (Cambrid-
ge:Haandskr-) slutter sig et andet (Cotton, Otho B. XL 2) ligeledes, som det
lader, temmelig gammelt, da det nemlig ender ved 1001. De øvrige Haand-
skrifter, af hvilke dog det aldste er skrevet med een og samme Haand lige til
1016, hvilket viser, at Begivenhederne for dette Tidspunkt ej ere lamtidigt
nedtegnede, omtale Watchets Plyndring, Godas—Drab og Dunstans Død 988,
Sigerics Ophojelse til Erkestolen 990, Ipswichs Plyndring og Brihtnodhs
Fald ved Maldon —— hvorved dog, vel at merke, Olafs Navn ej nævnes —
samt det første Danegeld af 10000 Pund, ved 991, Flaadens Samling ved
London og Ælfrics Forrcederi 992, Stormen paa Bamborough, Herjingen ved
Humver i Lindsey og Northumberland m. m. 993, og endelig Olafs og Svens
Ankomst til London med 94 Skibe, samt den vidtløftigere Veretning om hans
Besøg hos Kongen i Andover m. m. 994. Til 995 henfores Sigerics Dob.
—- Ere nu end ikke disse Beretninger samtidige, saa maa de dog vistnok an-
sees paalidelige, da en Nedskriver i1046 endnu godt kunde erfare Begi-
venheder fra 990—1000 af Tjevidney ligesom det vel og er sandsynligt, at
han har afskrevet ældre Originalen Dertil kommer, at samtidige Diplomer
udtrykkelig omtale Sigeric endnu i 995, hvilket viser, at det ældre Haandskrift
urigtigt henforer hans Død til 994. Den Omstændighed, at det ældste Haand-
skrift kun en sjcelden Gang antegner Begivenheder, gjør det rimeligere at an-
tage, at dets Nedskriver ej har benyttet ældre Kilder, og at hans Hukommelse
derfor lettere kan have slaaet ham Fejl. Da det nu er dette Haandskrist, som
ncevner Olaf ved Angrevet paa Jpswich, til samme Tid som det omtaler hans
Fredsslutning, medens de øvrige Haandskrifter først omtale Olaf 994, bliver
det vistnok altid muligt, at hiint med Urette kan have tillagt Olaf de før 994
udforte Bedrifterz dog, da Fredstraktaten mellem Ædhelred og Olaf (se nedf.)
udtrykkelig paaberaaber sig det ældre Forlig, altsaa det af 99l, maa Olaf
følgelig ogsaa have varet den, som sluttede dette. Den ældste engelske Unaa-
list efter chron· sax., Florents af Worcester (s- 1118), fortæller at de »Da-
ner«, der plyndrede Ipswich og faldte Brihtnodh ved Maldon, vare Io-
stein og Gndmund Stegita’s Søn. (ll10n. hist. Briln l. S. 580). Men
da Florents’s Notitser hovedsageligen kun ere Oversættelser fra Chron.
Sax·, bliver denne Angivelse mistænkelig og man ledes til den Formodning,
at han alene har hentet Iosteins og Gudmunds Navn fra Fredstraktaten.
Florents siger og iAnledning af Olafs Konsirmation, at Kongen adopte-
rede ham som Sem, hvilket Tillag vel alene kan betragtes som en egen-
—————c—«——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
