Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Tryggvesson og Sven Tjugeskegg i England. 241
og Svens herjede i Forening. Af den Omstændighed, at der i 991 tales
om- Danegeld skulde man vistnok formode, at Sven allerede«da var med,
hvilket ogsaa Antallet af Skibene i 991 og 994 snnes at lsesiyrke 1). Dette
hindrer imidlertid ikke, at han tidligere kan have herjet paa egen Haand,
navnlig i 988. Men derimod er det tydeligt, at hvor Sven og Olaf op-
træde i Fællesskaly der viser Olaf sig som den overste Hevding Dette er
en Ontstirndighed hvortil man nøie maa lægge Merke Det bestyrker nem-
ligidet Udsagn hos Saro, at Sven som Flogtning kom til Olaf. Det vi-
ser at Sven har sluttet sig som Under-ordnet til ham, ikke omvendt.
Vi ere endnu i Besiddelse af detForlig, som Olaf sluttede. Overskriften
lyder saaledes-: ,,-Dette er de Fredsmaal og den Aftale, som Kong LEdhelred
eg alle · hans Witan sluttede med Herren, hvorved Anlaf, Instin og Gud-
·mund Stegitas Søn vare tilstede« 2). For-liget begynder med at der skal
være Fred mellem OEdhelred og alle hans Folk paa den ene Side, og ,,Hccren«
paa- den andenz efter den Aftale, Erkebiskop Sigeric og Ealdormeendene
Ædheltveard og Ælfric gjorde, da de fik Kongens Tilladelse til at kjøbe
sig Fred for de Stykker af Landet, de i Kongean Navn bestytede. Her
sigtes baade tit den første Overeenskomstiltltl, ogtilden senere i·994. Den
Omstændighed, at den ene af Medkontralmnerne paa Bitingernes Side hed
Jostein,« viser at Olaf selv ej kan vare nogen anden end Olaf Tryggvesson,
thi vi erfare af vore egne Sagaer, at hans Morbroder hed Iostein, og just
meegtig Forskjonnelse af Udtrykkene i chemi. San. Endelig tilfojer han, at
»Ol·af Sommeren efter det sluttede Forlig rejste hjem til sit Fædreland Da
heller ikke dette Tillceg findes i Glimt-. skikk, 4tin man ej anse det for aldeles
»· , paalidelng eftersom Florents ogsaa her kan have ladet sig forlede til at ud-
vide Orjginalens simple Udtryk, ,,at Olaf holdt sit Løfte, aldrig at ville komme
» —med· Ufred til England«.. Men da dog altid den Mulighed er forhaanden, at
«·2F»«lorents virkelig kan have benyttet et vidtløftigere Haandskrift, end sdet, vi
nu kjende«,· eller for- øvrigt shaft andre Oplysninger, bliver Tillagget merkeligt
— · - M, og··vilde,ihvis det var. sikkert, end mere bestyrke, at Annalernes Olaf er
sspsz 11 Olaf Zkyggvessgm s-· Fra Flokents ere de navnte Tilleeg komne ind hos Si-
·- . meon afDurham (Twysden, S. 162. 163), og Henrik af Huntingdons Unaa-
« "ler (Savile S. 428)." " , ·
l) Hvad for øvrigt Skibenes Antal angaar, da synes den Omstændighed, at de
Haandfkrifter, der henfore Angrebet til 993, nævne 93 Skibe, medens de, som
hkvcore det til-V4; nævne 94, at vidne om at man her vilkaarligt har rettet
, Tallet efter Aarstallet. Man erfarer altsaa kun, at Skibenes Antal var me-
get stort «
2) Thokpes Udg. af de gamle engelske Love, S. 121. At»Jnsttn« er ««sostein«
kan ikke betvivles, og Navnet Stegita, der efter den norske Udtale skulde vare
»steiti«, hnes urigtigt opfattetz man skulde næsten antage det for en Feslskrifk
i Stedet for lgstxin, angi. Form for Ezsstcinm
Nonch. Det nyeste Folks Ham-. l. u. — 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
