Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs og Ædhelreds Traktat. 245
De i Forliget mellem Olaf og Ædhelred tagne Bestemmelser ekc saare
merkelige, for saa vidt som de synes at vidne om, at Olaf har haft Besid-
delser, uafhængige af Ædhelred, hvilke Besiddelser alene kunne have været —i
England eller Ieland, da Olaf paa den Tid endnu ikke var bleven Konge
i Norge Af disse Bestemmelser udhtrve vi folgendez
1) Hvis nogen Skibshær (sejpliek9) 1) herjer paa England, skal Ædh-
elred have Olafs og alle hans Mænds Bistand, og imidlertid skaffe dem
Føde, saa længe de ere sammen med ham.
2) Ethvert «Land«, der freder den (d. e. giver ham fredeligt Op-
hold) 2), som herser paa England, skal være utlægt for (d. e. i Fiendskab
med) Kong Ædhelred og hele Hæren cOlafs Hat)
«3) Ethvert Kjobmandsskib, om end ufredt (d. e. tilhorende et fri-udt-
ligt Rige) skal, om det løber ind i en Flodnmnding Unode- d. e. Havn)
have Fred, naar det kun ikke er »drevet« 3)· Er det drevet, men flygter
til en saakaldt Fredborg, og Mandskabet slipper ind i denne Borg, da skulle
Mændene og hvad de medbringe, have Fred 4).
4) Enhver af dem, der ere i Fred med nogen af Kontrahenterne 5),
skal have Fred saa vel til Lands som til Vands, saa vel inden Havn som
uden. Kommer Kong Ædhelreiv « Fredmand til et ufredt Land, og Herren
(d. e. Olafs Hær) kommer did, da skal hans Skib og alt hans Gods have
Fred, ligesaa om han har draget sitSkib paa Land eller gjort et Sknur 6)
eller slaaet Tjeld Men har han bragt sit Gods op i et Huus sammen
med Ufredmænds Gods, da mister han sit Gods, men nyder Fred og Liv
for sin Person, for saa vidt han angiver sig som Fredniand End flygter
man nu ogsaa antage den Angivelse« at han ved sin Daad var 25 Aar gam-
mel, for rigtig og ej for en Frugt af senere Beregninger, skulde altsaa hiin
Begivenhed være indtruffen 988, tre Uar førend hans Angreb paa Jpswich.
Og i disse 3 Aar falde da hans Giftermaal med Gyda, som maa have haft
sit Hjem et Sted i det sydvestlige England.
l) Ved «Hær« (bere) eller »Skibshcer« forstaaes altid «Vikingehoer«.
2) Her bruges Udtrykket kssidigian, det oldn. friba, d. e. tilstaa Fred, saa at Lan-
det for vedkommende Vikingehaer bliver «Fredland«.
3) Ved «drevet« (gedeiken) forstaaes her tydeligt nok «forfulgt«, nemlig af et
Skib, der hørte til Olafs Flaade.
4) Borg (burb) kaldtes i England, ligesom hos os, i den ældste lTid Stader, der
vare omringede med en Muur. »Fredborg« er en Stad, der tilhorte det Di-
strikt, som havde Fred for Vikingerne og tilstod dem fredeligt Ophold.
s) Her staar »le sige-ma kejdmanna«, hvilket maaske nærmest gaar paa Ædhel-
rcds Undersaatter. Dette synes at vise, at flere af dem ej vare «Fredmoend«,
eller altsaa strede mod de Fremmedespaa egen Haand.
s) J Texten staar hulo d. e. Hytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
