Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Olaf Tryggvessem
neje forbundne med hinanden vare altsaa de mægtige Fyrster, der alle hav-
de det fælles Maal at styrte Olaf Trhggvessom og som end mere op-
hidsedes dertil as den hevnlhstne Sigrid Storraade, der nu næsten kunde
siges at have Mordens Skjæbne i sine Hænder
35. Ringerike christnet Ehoind Keldas Di·ab.
Olafs andet Besøg i Viken, der bar saa bitre Frugter for ham selv-
fordi hans Hidsighed sorledede ham til at fornærme Sigrid Storraade, var
heldbringende for Clnistendonnnen, der ved hans ivrige Bestræbelser befæ-
stedes og udbredtes videre. I Mellemtiden mellem hans Frieri til Sigrid
Stol-raade, og hans uheldige Møde med hende ved Kongehelle, gjorde han
en Nejse op til Ningerike, hvor han som sædvanligt bød Folket at lade sig
christne, og med god Fremgang Kong Sigurd Sye gjorde et Gilde for
ham og lod sig debe med sin Hustru Aasta og treaarige Stifsøn Olaf
Haraldssvm til hvilken Kong Olaf Tryggvessvn selv skal have staaet Fad-
dck 1). Tet øvrige Ningerike fulgte deres Exempel, og en stor Deel af
Oplandene skal ligeledes være christnet, dog er dette, som vi allerede forhen
have ytret, neppe at forstaa om andet end de til Ringerike nærmest grænd-
sende Bhgder; thi Mellemtiden mellem Olafs Ankomst til Viken og hans
Møde med Sigrid strar efter Juul (998) var for kort til at han skulde
kunne have gjestet andre Dele af Oplandene end Ningerike, og, om det kom
hjsjt, Hadeland 2). Her havde i sin Tid Kong Harald Haarfagres Sen,
Nagnvald Rettilbeine; vvetSejd, indtil han blev indebraendt af ErikBlodnxe;
hvilken dog neppe kan have haft sin Systerdatter, men vel sit Soskendebarn,
til Egte.
1) Olaf Tryggv. Saga Cap. l94. Snorre Cap. 67. Olaf den helliges Saga
Cap. 20. Paa dette sidste Sted maa, efter hvad vi forhen have nævnt om
den usandsynlige Beretning os Aastas tvende Friere, Olaf være meget over
6 Aar gammel, da han blev dobt. Dette passer dog aldeles ikke med de ov-
rige Angivelser i Sagaen, der aabenbart forudsætte den samme Alder for Olaf,
som Snorre og Olaf Tryggv. Saga, nemlig at han ved sin Daab var 3 Aar
gammel eller rettere i sit 3die Aar, da Olafs Fødsel nemlig henfartes til Som-
meren, og navnlig til 29de Juli, der senere blev hans Festdag (se Udtoget af
Brcrimz Nidu hos Langt-bek, Sckipd ll. S. 539, hvor Olafs Festdag udtrykke-
lig kaldes ,,neitalilium S. 01msi«). Beretningen om Frieriet forekommer og i
den legendariske Olals helga saga c. 6, hvor den anden Frier kaldes Gud-
brand af Dalene, og hvor Olafs Daab sættes for Giftermaalet. Enkelte Le-
gender lade Olaf ogsaa blive dobt i Rouen. Begge Meninger omtales hos
Thiodrek, Cap. 13. Vi ville senere, hvor Olaf den helliges tidligere Liv om-
handle-s, kommer til at htre os nøiere hervm.
2) Se ovf· S. 287»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
