- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
317

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eyvind Kelda og Scjdmcendene. 317

men han efterlod en Æt, der synes at have traadt i hans Fodspor. Thi
hans Sonneson, Eyviud Kelda, var ikke alene selv paa denne Tid en stor
Sejdmand, men nævnes endog som den fornemste af en heel Mængde Sejd-
meend, der fandtes rundt om i Vilen og de nærmeste Egne l). Slige Folk
vare Olaf en Vederstyggelighed, og ved det samme Gilde i Tunsberg, hvor
han holdt Bryllup med Thyre, forkyndte han derfor, at alle, saavelKvinder
som Mand, der fore med Trolddom og Hexeri, skulde forlade Landet. Si-
den lod han og ransage efter dem i de nærmeste Egne, og fik saaledes fat
paa en heel Deel, hvoriblandt Eyvind Kelda. Olaf bad dem lade alt He-
denskab og alle siige Kunster fare, eller i modsat Fald forlade Landet.
Eyvind svarede for dem alle, at de ej vilde forsage deres Fædres Tro.
Olaf sagde intet videre hertil, men lod dem bringe ind i en stor Stue og
beverte paa det rigeligste. De drak, uden at ane nogen Fare, saa veeldigt,
at de alle bleve berusede. Ta lod Kongen satte Ild paa Stuen, hvor de
laa. De vaagnede ej, forend Ilden luede om dem, og de bleve alle inde-
brccndte, paa Eyvind nær,. der slap ud gjennem Ljoren og undkom. Da
han var kommen et langt Stykke bort, traf han nogle Folk, som skulde til
Kong Olaf. Han bad dem hilse Kongen, at Eyvind Kelda var sluppen ud
af"Jlden, og nok skulde passe det saaledes, at han ikke kom i Olafs Vold,
men derimod vedblive med sin Sejd, som forhen. Kongen, siges der, tog
sig nær af at Eyvind ej var omkommen. Uagtet denne Handling efter vore
Begreber maatte kaldes en Nidingsdaad, er det dog saa langt fra at de
gamle Sagaskkivere betragte den idette Lys, at de meget mere fortælle
den som en fortjenstfuld Handling 2).

Da Vaaren var kommen, opbod Kongen Folk rundt omkring i Viken,
for at folge ham nord i Landet, hvor han vistnok endnu ikke var ret sikker paa
de nys omvendte Judbyggeres Troskab Selv drog han med Dronningen og sin
Hird udefter Viken og tog Veitsler paa sine Gaarde i Agder og Nogaland
Paaskeaften kom han til Agvaldsnes paa Karmt, hvor et Paaskegilde var
beredt for ham; han havde ikke særre end 300 Mand i sit Følge-. Sam-



«) Det er forhen Uste B. S. 588) omtalt, at Ragnvald Rettilbeine boede paa
Hadeland, efter Sagnet paa Gaarden Klauvastad. Rimeligviis har Eyvind,
hans Sønneson, beboet den samme Gaard, og sandsynligt er det, at Olaf
Tryggvesson under sit Besøg paa Rigerike og maaske paa Hadeland selv fang-
slede ham.

2) Thjodrek Munk (Cap. ll) lader Indebraendingen foregaa i Templet paa Mee-
ren, uden dog udtrykkelig at nævne Eyvindz han siger at der indebraendtes 80
Sejdmoend, ligesom Odd Munk (Cap. 32) lader Jndebraendingen foregaa i
Throndhjem, idet nemlig alle Sejdmaendene samles paa Nidarnes, og Olaf siden
byder dem til Gilde. Saa vel ham-som Olaf Tryggv. Saga ere forresten eni-
ge om at tilskrive Eyvinds Troldkyndighed, at han slap ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free