Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 « Olaf Tryggvessom
forskjellig blandt Hedningerne paa Jsland Nogle havde meget imod den-,
maaske især af politiske Grunde-, andre, som den ædle Njaal og den forstan-
dige Hall paa Sidet, vare den gunstigt stemte 1) Der fortælles, at da der
en Gang i Njaals Spaahor taltes om Neligionsforandringen i Morge, og
flere sagde at det dog var en Skam, saaledes at forkaste sin gamle Tro,
skal Njaal have svaret: ,,mig forekommer det som om den nye Tro er me-
get bedre end den gamle, og at den er lyksalig, som antager den: kommer
der Mænd hid for at forkynde den, da skal jeg paa bedste Maade under-
støtte den« 2). Njaal var vel allerede i og for sig fredeligsindet nok til at
erkjende Christendoinmens Fordele for Hedenskaben, men usandsynligt er det
ej, at han ogsaa kan have været paavirket af sin Svigersøn Kaare Salmuds-
son, der som Syderoing vistnok allerede har bekjendt sig til Christendommen
Allerede i det følgende Aar efter sin Tronbestigelse 3) gjorde Olaf et
Forsøg paa at christne Jsland ved at sende Stefne Thorgilsson derhen
ledsaget af flere Lærere Olaf valgte ham, fordi han var indfod i Landet
og beslægtet med de fornemste Hovdinger. Stefne dulgte ej sin Frygt for at
Sendelsen vilde faa et daarligt Udfald, da hans Frænder Jslændingerne,
som han sagde, vare haarde og sene til at lade fare, hvad de engang havde
vedtaget. Dog erklærede han sig villig til at prøve, hvorledes det vilde»gaa,
og drog om Sonnneren (996) til sin Fædreneø, hvor han efter en kort
Overrejse landede i Gusaaroos i Borgarfjorden kort før Althinget Han
begyndte strax aabenlyst at forkynde Christendommen, men fandt den meest
fiendtlige Modtagelse, og de værste blandt alle vare hans Frænder. Ufor-
talte, til Christendommen omvendte Thorvard Bodvarsson paa Kas, og Hed-
ningen Arnor Kerlingarnef; begge frelste de en Mængde Fattige, Gamle og
Svage, som man formedelst Hunger og Dyrtid, kort efter Biskop Frederiks
Bortrejse havde besluttet at aslive. Men Fortallmgerne have et legendarisk
Prag- og ere derfor neppe ganske paalidelige-
l) Om Njaal og Herli, se ovf. S. 183, sig.
2) Njaals S. Cap. 101.
Jeg følger her fremdeles Tidsregningen i Olaf Tr. Saga, der er den eneste,
med hvilken man ej kommer til kort, og som desuden bedst stemmer med Are
frodes Angivelser. Denne siger Cap. 7, at Thangbrand opholdt sig l eller 2
Vintre paa Jsland, og kom tilbage til Norge samme Sommer, som ogsaa Gissur
hvite og Hjalte Skeggsson kom til Norge, efter at den sidste var bleven fredlosz
at Aaret efter blev Christendommen vedtagen paa Jsland, samme Sommer
som Kong Olaf siden faldt ved Svoldr. Hermed stemmer Olaf Tr. Saga, som
lader Stefne blive afsendt 996, komme tilbage 997, Thangbrand blive afsendt
997, komme tilbage 999, og Christendommen blive lovtagen Aar 1000. Krist-
nisaga derimod lader Stefne blive afsendt i Olafs første Sommer, altsaa 995,
komme tilbage 996, Thangbrand blive afsendt 996, opholdt sig tre Vintre paa
Island, og ej komme tilbage førend 999, se ovf. S. 286. Om Lardolasagas
Afvigelser er der paa samme Sted talt, og vil der siden blivehandlet nærmere.
k-
szjjk — -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
