Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
Stefne Thorgilsson paa Jslaud. « 335
smedet drog han selv 10de om, baade paa Vest- og Sydkanten af Landet,
hvor Christendommen hidtil havde haft mindst Fremgang, men ingen vilde
lytte til hans Forestillinger Da blev han vred, og begyndte, understøttet af
sine Mænd, at nedbryde Hov og Horger, og brænde Gndebillrderne. Hed-
ningerne for-svarede naturligviis deres Templer, og flokkede sig sammen mod
ham, saa at han kun med Mod og neppe undkom til Kjalarnes, hvor han
opholdt sig om Vinteren hos sine Frænder, af hvilke flere, som man maa
formode, endnu bekjendte sig til et Slags Christendom 1). Det traf sig just
den Vaar, at sterk Flom drev Stefnes Skib ud til Havs fra Gufaaroos,
hvor det var sat paa Land. Hedningerne sagde strax, at dette var et tydeligt
Tegn paa Gudernes Vrede, men kort Tid efter drev dog Skibet ind til Land
igjen uden at have lidt synderlig Skade. Hedningernes Harme over hans
Forsøg gik endog saa vidt, at der paa Althinget 996 blev vedtaget en Lov,
ifolge hvilken enhver den, der lastede Guderne eller gjorde dem noget Meen
eller Vanære, skulde blive fredlos, og Sogsmaalet desangaaende skulde endog
paatales af deres nærmeste Fra-uden fordi Hedningerne kaldte det en Skam
for den hele Æt, naar et enkelt Medlem deraf blev rhristen Efter denne
Lov handlede ogsaa Stefnes Frcender, nemlig flere Sønner af hiin Usvifer
Helgesson paa Lauge i Salingsdalen ved Breidafjorden, hvis Udtydning af
Thorstein Surts Drøm ovenfor (S. 158) er omtalt. De anklagedeStefne
paa det følgende Althing — den semte Broder Uspak vilde dog ej deeltage
deri — og fik ham erklcrret fredløs (997). Stefne svarede dem, at Fred-
løsheden ej vilde blive hans Skade, men at derimod de selv om faa
Aar vilde lide megen Ulempe af denne Sag. Stefne forlod nu Landet,
og begav sig tilbage til Olaf, hvilken han traf i Throndhjem, kort førend
han tiltraadte Nejsen til Viken Han fortalte, hvor megen Modgang han
havde hast, og sagde at det nok vilde gaa seent med at faa Christendom-
men indført paa Jsland 2«).
Kongen havde imidlertid ogsaa selv hjemme i Norge været meget virk-
fom for Islcendingernes Omvendelse, deels ved at overtale flere af de Is-
szlcrndinger, der besøgte Morge, til at lade sig døbe, deels ogsaa ved at be-
holde enkelte af dem, især de mægtigste Mands Børn, hos sig, for der-
ved at tvinge deres hjemmevrcrendeFrander til at foje sig efter hans Ønske
I det første Aar af sin Negjering da han fornemmelig opholdt sig i Vi-
ken og endnu ikke havde begyndt Omvendelsesverket i det Throndhjemske,
synes han ej at være kommen i synderlig Berorelse med Jslaendinger, da
disse, især de som hørte til de fornemste Familier) nu ventelig i en lang
l) Det maa erindres, at Orlyg, »Helge Bjolas Fraende, havde bygget en Kirke
ved Esjuberg i Nærheden af Kjalarnes, og at hans Efterkommere troede paa
St. Columba, se ovf· l B. S. 513.
2) Olaf Tr. S. Cap. 139, l42, 187. Kristnisaga Cap. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
