Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’«
)-·.’ .. s’-
WYXWSTN 77 -s-" I
.
Thangbrand Prest sendes til Jsland. 343
rede ovenfor have nævnt, de sikreste og meest authentisle Efterretninger, vi
have om Olaf Tryggvessons Livs- og Negjerings–s;)istorie 1).
Om Vaaren, da Skibsfarten igjen begyndte (997), agtede Kjartan
Olafsson sig til England, men bad Kongen forst om Orlov. Kongen
foreslog ham heller at drage ud til Jsland for at bringe Folket der til at
antage Christendommen; under anden Betingelse vilde han ikke give Slip
paa ham. Kjartan valgte da heller at blive, hvor-over Kongen ytrede me-
gen Glæde Det er tydeligt nok, at han ønskede at beholde denne hojbaarne
Yngling for at sikre sig hans mægtige Franders Hjelp. Derimod sikHall-
fred Vandreedaskald Tilladelse til at gjore en Handelsrejse syd til Halore i
Danmark, og Kalf Aasgeirsson, Kjartans Stalbroder, drog til England
for at handle paa begges Vegne. Lasnger ud paa Sommeren kom Stefne
Thorgilsson tilbage fra sin uheldige Missionsresse, saaledes som det forhen
er nævnt Olaf besluttede nu at sende den stridvare speest Thangbrand i
hans Sted. Thangbrand var, som vi have seet, beskikket af Olaf til Prest
ved den nys opførte Kirke paa Mostet,x og sandsynligviis for at have Over-
opsigt med Christendommen i hele Gulathingslagen 2). Men Thangbrand,
som gjerne vilde holde smeMeend godt, og ej forstod at spare, kom strax til-
kort med de Ittdtccgter, Kongen havde lagt til Kirken, og for at skaffe sig
det Nødvendige begyndte han nu at herje og rove hos den hedenste Teel
af Befolkningen. Dermed var Kongen naturligviis meget misfornojet, thi
han havde ladet strenge Forbud ndgaa mod Vold og Harfirrd indenlands.
Han lod Thangbrand kalde til sig iThrondhjem, irettesatte ham haardt
for hans lidet christelige og end mindre prestelige Færd, og truede med at
jage ham bort fra Niget Thangbrand tilstod sine Feil, men bad Kongen
heller at paalaegge ham et eller andet vanskeligt Hverv, hvorved han kunde
afsone hans Vrede, end at jage ham bort. Da sagde Kongen, at han skulde
rejse til Island og sorkhnde Christendommen der. Thangbrand erklærede
. l) Beretningen om Hallfreds Daab og hans første Forhandlinger med Kongen
fortælles i Olaf Tryggvessons Saga, Cap, l65, 470——l72. Den er rigelig
udfyldt med Vers, som Hallfred skal have digter, og hvoraf flere mighagede
Kongen, fordi de indeholdt saa mange Hentydninger til de gamle Guders det
meste deraf maa vel derfor være paalideligt, skjønt Snorres kortere Beretning
Cap. 90, der kun handler om Hallfkeds Daab, Optagelse i Hikdmandenes Tal
og Kvad om Sverdet Uden Skede, har et mere naturligt Præg og er mere
tiltrækkende. Hvad Historien om Thorleif spake angaar, da maa den, som den
fortælles i Olaf Tryggvessons Saga, vistnok vare meget udsmykket, men i
Hovedsagen er den dog nok sandfcerdig, thi der hentydes ogsaa andensteds til
at Hallfred stak Øiet ud paa Thorleif spake, f. Er. i Orkneyingasaga (S. 108
Magn. Barfods S. C. W) hvor Kol Kalesons Forfaedre opregnes, og Stamfaderen
Thorleifomtales som «den Thorleif spare, hvilken Hallsred mishandlede«.
· 2)R Se ovenfor S. 295·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
