Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Otaf Tryggvessen.
sig villig dertil, skjont han ej var vis paa, hvorledes det vildelhkkes Olaf
skaffede nu Thangbrand et godt Skib, og medgav ham et Følge af baade
lærde og ularde Mænd 1).
Thangbrand landede paa Ostknsten af Island, lidt nordenfor Melrak-
kenes ved Indlobet til Alftefjorden 2). IFnlge med ham var ogsaa en til
Christendommen omvendt Islirnding den haardfore og stridbare Gudleif,
Son af Are Maarssom Sennesons Son af lllf skjaalge 3). »To mægtige
Brødre, der boede iRakrhedein forbode alle de neermest boende at have no-
get Samkvem eller Kjob med dem. Dette hørte den af os oftere omtalte
Hovding Sider-Ham der heller ikke boede langt borte, nemlig paa Thvaattaa,
eller som det dengang kun taldtes, Aa, ved Alftefjorden; han begav sig strar
til Thangbrand, indbod ham til sig, og skaffede hans Skib ind i en god
Havn. Efter en Beretning skal Thangbrand endog have haft Hilsen med
fra Olaf til Halt, med Bon om, at han vilde tage sig af ham, hvis han
landede i hans Naboskab 4). Hall viste Thangbrand og hans Følge den
ftorste Gjestfrihed; han indrettede endog et Telt ude paa Tunet for ham til
at holde Messe i. Dagen for St. Yiiehaels Dag ophorte Thangbrand og
hans Mænd med Arbeide allerede fra Middag af. Hall spurgte om Aar-
sagen dertil. Thangbrand forklarede ham at Morgendagen var en af Kir-
kens storste Festen-, og fortalte ham om Engelen Mirhaels Magt og Under-
gjerninger Hall fik herved Lyst til at hore Gudstjenesten den næste Dag,
og indfandt sig derved med alle sine Folk. Den behagede ham meget, og
han sagde til Thangbrand, at han nok kunde onske sig St. Miehael til Ven.
Thangbrand svarede ·at det ogsaa kunde ske, hvis han vilde lade sig dobe
l) Olaf Tryggvesfgns Saga, Cap. 188.
2) Om Thangbrands Ophold paa Jsland, er der flere Beretninger, nemlig i Olaf
Tryggvessons Sage, Cap. 197—206, Kristnisaga, Cap. 7, 85 Njeilssaga,Cap.
101—101 og Lardolasaga, Cap. 4l. Alle disse Beretninger stemme med hin-
anden i Hovedsagen, men Njkilssaga afviger i enkelte Dele fra de øvrige, og
indeholder tillige flere interessante Detaljersz den er imidlertid noget forvirret
og paa flere Steder aabenbart fejlagtig, saa at den ikke ubetinget kan følges.
Kristnisagas Hovedfejl er her, at den lader Thangbrand opholde sig tre Vintre
paa Island Alle disse Beretninger knytte sig, som man tydeligt fer, til gamle
Lokalsagn og Stedsnavne· Det er Olafssaga, Kristnisaga og Lardglasaga,
som lade Thangbrand lande i Illftefjordenz de to første nævne »Selvaag i
nordre Alftefjord« og Kristnisaga tilføier «nordenfor Melrakkenes«. Njalssaga
nævner Gautaoik i Bernfjordenz men da Berufjorden netop gaar ind strax
nordenfor Melrakkenes, har Afvigelsen ikke stort at betyde.
3) Om Ulf skjaalge, se oof. l B. S. 527. Om Are Maarsson, se nedenfor.
4) Njeilssaga lader Hall drage til Thangbrand i den bestemte Hensigt at indbyde
ham til sigz Olaf Tryggv. Saga og Kristnisaga lade ham derimod tilfaldigviis
paa en Hjemreise fra Fljotsdalshered stode paa ham. Hilsenen fra ’Olaf næv-
ch i Olaf Tryggv» Saga og Kristnisaga. i
s- . .
Asskkssdstt - ,-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
