Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Oiaf Tryggvessoti.
Nuaolf ej kunde faa nogen Dom nedsat over ham, førend han satte den
paa Oraraa Bro, og stillede bevæbnede Mænd ved begge Vroeuder; da
blev Hsalte dømt Fjorlmuggmand eller til tre Aars Fredlushed og forlod
endnu samme Sommer Landet. Endnu paa Neisen ned til Skibet blev han
overfaldt af en Mand, som Nunolf havde sendt for at dræbe ham, men
Manden blev greben, og Hjalte skjenkede ham Livet, ·ja optog ham endog
i sit Følge Hjaltes Svigerfader Gissur hvite ledsagede ham i hans Land-
flygtighed De styrede til Morge, og landede ved Nidaros strax efter at
Olaf var kommen tilbage fra Haalogaland Da Olaf hørte at de vare
christne, tog han meget venligt imod dem.
Imidlertid vare ogsaa flere anseede Isleendinger komne til Nidaros,
navnlig Halldor, en Søn af Gudmnnd rike, Kolbein Thordssou, en Broder
af Flose paa Svinafell, Sverting, ·en Søn af NuuolfGode, der saa heftigt
havde forfulgt Hjalte Skeggessøn, vn den raske Farmand Thorarin Nevjulfs-
son. De vare alle Hedninger, og sogte derfor at komme bort, ftrax efter
at Kongen var kommen tilbage fra sit Haalogalandstog De lagde ud af
Elven, og sejlede ud efter Fjorden, men Modvind drev dem tilbage til Rid-
arholm. Kongen fik nu ogsaa at vide, at de havde til Hensigt at undflh
ham, og sendte derfor Bud til dem, at de sirar skulde tomme tilbage og
ikke understaa sig at rejse. De vovede ikke at trodse dette Bud, og vendte
tilbage til Niditros, men holdt sig stedse t·ejsefærdige, uden at losse deres
Skive 1). Endelig kom Thangbrand, og gav Kongen en fuldstændig- vel og
noget overdreven Beretning om den slette Behandling, han havde maattet
døje af Islerndingerne »Nogle«, sagde han, ,,digtede Nidviser om mig,
andre vilde dræbe mig, og tilsidst blev jeg dømt fredlos paa Althinget; af
det Folk bliver der vistnok kun meget faa, som antage Christendommen«. Da
Kongen hørte dette, blev han faa opbragt, at han strax lod alle de Islæn-
dinger, som fandtes i Byen, kalde til Thiitgs, og gav her den Befaling, at
de af dem, som endnu ikke vare dobte, skulde kastes i Fæugsel og lemlirstes
eller dræbes: saaledes, sagde han, skulde han gjengjelde deres Fædre at de
saa foragteligen havde optaget hans Ondskab « Men de tilstedeværende
christne Islerndinger, nemlig Kjartcm, Gissur, Hjalte o. fl., gik nu til Kon-
gen, og bad for sine Landsmænd De forestillede ham, at Thitngbrand ej
havde faret frem med tilborlig Lempe og Forsigtighed »J husker jo selv,
Herres sagde de, »hvorledes3 Thangbrand bar sig ad her hos Eder; ude
paa Island gik han frem paa samme Maade-, med Haardhed og Voldsom-
hed, og dræbte dem, af hvem han troede at være fornærmet: dette kunde
1) Olaf Tryggo. Saga, Cap. 217. Lardola Sager, Cap. 4l. Suorre og Kristui-
saga lade, som vi allerede have seet, de her nervute Jsciriidingek, saa vel
som Gissnr og Hjalte, komme saiutidigt med Kjartam
z-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>