Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinteren 999· Ragnvald Jarl i Gautland. 369
ald, og som de elskede meget l). Hun og Kongens Sysler Jngebjorgsvare
de fornemste Kvinder ved Hoffet. Der vare flere af de mægtigfte Jslæn-
dinger, alle Kongens Gjester. Gissnr hvite havde Ærespladsen, indenfor
Lendermcrndene Med Gissur var hans Svigersøn Hjalte Af de sire is-
landske Høvdings3sesnner·, hvilke Kongen havde holdt tilbage som Gisler, var
Kjartan Olafsson meest anseet, og nød, som vi ovenfor have nævnt, fornem-
melig Kongens Shster Jngebjergs Yndest Leif Erikssom Gronlands til-
kommende Hovding, var ligeledes Kongens Gjest. Den tro Hallfred Vand-
tædaskald var ogsaa kommen tilbage. Han havde en Tid lang været borte
efter den Handelsrejse, han foretog til Danmark; han havde besøgt Sig-
vald Jarl og Olaf Sviakonge, kvædet Draaper for dem og faaet store
Gaver; han havde bestaaet mange Farer, og endelig egtet en rig Enke i
Gautland, med hvem han, dreven af sin Længsel efter Kong Olaf Skygg-
vesson og Samvittighedsnag over at have opholdt sig saa længe blandt Hed-
ninger, drog til Nidaros, hvor hun lod sig dobe, men til hans Sorg døde
endnu samme Vinter 2). Mange andre Gjester, skjont her ikke nævnte, pry-
dede Olafs Hof, blandt dem vistnok flere af hans Frænder og Svogere.
Der var megen Drik og megen Gammen. Hver Nat, siger Skalden, gik de
gyldne Drikkehorn om mellem Olafs Hirdmaend og den vidt beromte Hersker
lærte sine Mænd at skjønne paa Viin 3). Han fandt især Behag i at ud-
sporge dem af sine Mænd, der havde rejst, om Nalsohovdingernes Sædvaner
og Leveviis. Hallfred maatte fortælle ham meget, fornemmelig om Sigrid
Storraades Brodersom Nagnvald Ulfssosm der nys var bleven Iarl i
Gautland, og hvilken Hallfred havde besøgt 4). Hallfred roste ham meget,
og sagde at han endog for ham havde vtret Ønsket om at indgaa Ven-
skabsforbindelse med Kong Olaf Tryggvesson og bejle til hans Syster In-
gebjorg Virkelig kom ogsaa endnu samme Vinter Sendebud fra Jarlen,
medbringende sikre Jærtejner, i det Ærende, Hallfred havde nævnt. Kon-
gen glædede sig meget herover, men henviste dog Sagen til Jngebjorg selv,
der heller ikke gjorde anden Indvending, end den, at Ragnvald var hedensk.
Sendebudene sik derfor den Hilsen, at om han vilde indfinde sig hos Kon-
gen, naar denne næste Sommer kom sydover i Landet, kunde de selv mundt-
l) Olaf Tr. Saga· Cap. 224· Snorre, Cap. 10·). Odd Mund Cap. 57.
Sj Om Hallfreds Æventyr i Gauttand, se Olaf Tryggv. Saga, Cap. l75. Okaf
var ved hans Hjemkomst misfornojet med at han havde levet saa længe blandt
Hedninger og egtet en hedensk Kone; men Hallfred formildede ham ved at
digte en saakaldet Uppeejstak—dka«pa (Oprejsnings-Draape) der endan var til,
da Olaf Tryggv. Saga nedskreves.
3) Nekstefja,7. 12, 13. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 234.
4)« Olaf Tryggv. Saga, Cap. 224. Snorre, Cap. 105.
Mund. Tet norske Folks Historie. lo ll. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
