Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Olaf Tryggvesson.
ligt nærmere afgjvre Sagen. Alt tegnede sig saaledes heldigt for Olaf-og
det er vist bogstaveligt sandt, naar Sagaen fortæller, at han denne Vinter
»sad i Nidaros med megen Pragt og omgiven af en talrig Forsamling 1)«.
For i alle Dele at optræde med en hidtil ukjendt Glands,· besluttede
Olaf ogsaa at bygge et Skib, hvis Mage man hidtil es skulde have seet i
Morge. Det byggedes inde under Ladehamrene, hvor man endnu flere
hundrede Aar efter skal have seet Spor as Vakkestokkene. De meest udsesgte
Materialier brugtes dertil, og en Mængde Arbeidere anvendtes; det var
baade langt, bredt, hojbordet og stortvmret. Blandt de fornemste Arbeidere
eller saakaldte Stavnsmede nævnes tvende, Thorberg Skafhoggsson og Thor-
geir Stakar. Det fortælles, at den første længe havde været borte i et
nødvendigt Ærende, medens Skibets Sider sammentomredes, og at begge
Sider vare færdige, da han kom tilbage. Allerede den samme Aften, siges
der, gik Kongen med Thorberg og nogle flere hen for at bese Skibet, og
allevare enige om at man aldrighavde seet større eller smukkere Langskilu
Næste ·Morgen gik Kongen, ledsaget af Thorberg, atter ned til Skibet, men
blev meget forundret ved at se alle Arbejderne staa; ledige, uden at tage sig
noget til. Paa Kongens Spørgsmaal om Aarsagen, svarede de, at- Nogen
om Natten havde været der, og lige fra Fremstavnen til Loftingen sat det
ene dybe Oxehug efter det andet i det øverste Bord. Kongen saa efter, og.
overbeviste sig om Sandheden af deres Udsagn. Han blev naturligviis over-
maade vred, og svor paa, at den, der saaledes as Ondskab havde skjemt
Skibet ud, skulde de, men at den, der angav ham, skulde faa en stor-Beløn-
ning. Til Kongens Forundring angav nu Thorberg sig selv som den, der
havde gjort det. Kongen sagde, at han skulde faa beholde Livet, hvis han
kunde bodeSkaden saaledes at Skibet blev lige saagodt som for, eller bedre.
Thvkbkkg gik bclb tog en Or, og telgede Vordene saaledes at alle Hug
gik ud. Og Kongen saa vel som alle de ovrige tilstedeværende maatte til-
staa, at Skibet nu var langt smukkere paa den Side, Thorberg havde hug-
get og telget, end paa den anden. Kongen. bad ham gjøre ligesaa ved denne,
takkede ham, og satte bam til Hovedbestyrer af Arbejdet2). Skibet fik
Dragesorim med Hoved og Hal"e, og var paa det nærmeste byggetefter det
Drageskib, Kongen havde taget fra Naud den ramme; dog var det nye Skib
megetstorre Det havde ikke færre end 34 Rum Hovedet og Halen vare
forgyldte, og Bordene hoje som paa Havskibe Dette Skib blev kaldt
Ormen lange til Forskjel fra den anden ,,Orm«, der havde tilhørtNaud,
l) Olaf Tryggv» Saga, Cap. 224·
2) Olaf Tri)ggv. Saga, Cap. 223. Snorre, Cap. 95. " Ogsaa Odd Munk
(Cap. 49) fortæller det samme, kun med faa Afvigelser, og uden at nævne
Bygmestrens Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
