Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ornlen lange. 371
og som nu kaldtes Ormen skamme (d. e. korte). Det var et almindeligt
—Sagn, endog i flere Aarhundreder derefter, at Ormen lange var det
bedste og kostbarefte Skib, som nogensinde havde været bngget i Morge. Ak
det virkelig maa have været udmerket smukt og usædvanligt stort, sees saa
vel af den Opsigt, det gjorde, hvor det viste sig, som og af den An-
givelse, at den Deel af Kjolen, der under Opforelseu vervrte Græsset var
74 ældre Ollen,· eller omtrent 56 af vore nuvaerende Alen langt, at den Paa
hver Side førte 52 Aarer, og at hvert Halvrum var heregnet til at rumme
8«Mand, foruden dem, der befandt sig i Loftingen og Stavnene, saa at
Besætningens Antal vistnok har oversteget 60(). Som det Skib, paa hvil-
ket Olaf Trvggvesson foretog sit sidste bervmte Tog og kirnipede sin sidste
mindevcvrdige Helte-Kamp mod sine overmregtige Fiender, har Ormen lange
fremforethvert andet Skin vor ældre Historie omtaler, vundet Navnkun-
dighedt og- Interesse Dens Navn er uadskilleligt knyttet til Olafs, og den
magiske Glands, der hviler over Olafs Navn, udbreder sig derfor ogsaa
over Ormens 1). .
Es? Vi have alle-rede lejlighedsviis berort flere af de æventyrlige Beretnin-
gerk hvormed den for Christendommens Indførelse taknemmelige Efterslcegt
har udsmykket Olaf Tryggvessons Historie Foruden dem gives der mange
flere,-der til atssvaere fuldkomne Legender kun mangle, at Olaf selv skulde
være en Helgen. Han fremstilles mere som et overnaturligt Væsen der kan
gjøre Mirakler-og af guddommelig Inspiration gjennemfkuer alle skjulte
Ting baade fjern og nær, end som et almindeligt Menneske; der siges og-
saasetsteds ligefrem, at flere, da der længe efter Olafs Tid blev Tale om
ham,— i- flere Henseender tvivlede om, hvor vidt han kun var et jordisk Men-
11 Desovennaevnte Tal-Ungivelser findes deels i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 223,
3 . jvfr. 232, deels hos Snorre, Cap. 95, jvfr. Cap. 102, deels hos Odd, Cap. 49.
. · Angivelsen om at den Deel af Kjolen, der berørte Jorden, var 74 Alen lang,
« ’ savnes i Olaf Tr. Saga, men sindes hos Snorre, og er af denne øiensyn-
le s- » ligt hentet fra Odd Munk, Cap. 49, hvor den ogsaa findes, og det saaledes-
.at man tydeligt kan skjønne, at Maalet er taget efter de Spor af Bedingen,
. som endnu et Par Aarhundreder senere skulde findes ved Ladehamren, eller,
» som det nojere angive-S, inde i Viken indenfor Ladehamren, hvor der var Ly
« , ·’ for Veir og Vind. Flatobogen meddeler et Sagn, ifølge hvilket Odin, i Skik-
2« , kelse af«»en« gammel Mand Under Navnet Forne, skaffede et —Kjoltrae« hvilket
Jus. » man hidtil ej havde kunnet finde stort nok, men at Olaf lod Træet undersøge,
·, og deri fandt en Edderorm« som efter Odins Bestexmnxlfe senere skulde have
gjennemboret Skibetz at Træet nu blev indviet al Biskoppen og benyttet, og
«at Skibet efter herrm kaldtes,«,Ormen««. (OlafTri)ggv. Saga, Skaalh. Udg.
ll. S. 228—·—230). Flatebogen meddeler ligelides paa et andet Sted, aaben-
bart efter Odd Munk, hiin Angivelse om de 74 Alen, og tilfojer den anden,
· om de 52 Aarer paa hver Side, ligeledes fra Odd (l. c. S. 273). Fagrsk.
(Cap. 72) nævner ogsaa 34 Rum. llist· Korn-. sul. 106 angiver derimod 80
Halvrum (spati0la), og 160 Roere. Ageip (Cap. 17) nævner 32 Rum.
04 sk
«
Ik-
tji .«
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
