- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
418

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418 Ecjk Fart

ske endog forhen hemmeligt har beskyttet Thorgrim, men nu anstillede sig, som om
han allersvrst opdagede Sammenhængen, og lod Thorgrint iStikken, da
dette var det fordeelagtigste. Da man nu ogsaa fandt Ringen, som Thor-
grim havde taget sra Sigmund, gik han til Bekjendelse, og blev med sine
Sønner bragt til Thinget i Thorshavn, hvor de efter at have gjentagetBe-
kjendelsen bleve hængte. Sigmunds og Thores Lig bleve opgravne og be-
gravne ved den Kirke, Sigmund havde ladet opsøre, og Thora rakte Leif
sin Haand, efter at fuldkomment For-lig var sluttet mellem ham og hendes
Brødre »). Leif bosatte sig nu paa sin Fædrenegaard Hos i Sudrø. Men
nogen Skat til Norges Hovdinger blev, som det synes, ikke betalt2). Sar-
lerne havde ogsaa andet at tænke paa, end at bevare Herredømmet over Fær-
verne

45. Orknoerne uafhængige Sigurd Jakl·

Orknoeisne og Hjaltland synes Jarlerne ej engang at have tænkt paa
at bringe til Lydighed Deres Hovding var den mægtige Iarl Sigurd
Lvdvessom der, som vi have seet 3), vistnok i sin Tid af Olaf Trygg-
vesson var bleven tvungen til at sværge ham Troskabsed og antage Chri-
stendommen, men som desuagtet, især efter at hans Søn Hunde, hvilken
Olas havde bragt til Norge som Gissel, var død, ikke viste Kongen nogen
Lydighed som hans YasaL Derimod nærmede han sig sin forrige Fiende
Mælkolm, der som Maormor as Moray havde hindret ham sra at tilbage-
erobre Nordskotland 4). Om den skotske Trone førtes der i denne Tid
idelig Strid mellem de to Hovedstammer, der stredes om Magten, nemlig
detpiktiske eller nordlige og den fkotske eller sydlige 5). Det lykkedes Mælkolm,
der tilhvrte det første, at overvinde og fælde Grim eller Kened Mae Dubh,
der tilhorte det andet, ved Monievaird, og saaledes selv blive Konge iSkot-
land (1003) 6). Da vi erfare, at Sigurd «»Jarl omtrent paa’ denne Tid eller

—-



1) Feereyingasaga, Cap. 37—4l.’

2) Det ligger tydeligt i de Udtryk, som anvendes om Olaf den hellige-o senere
Forsøg paa at faa Skat af Farverne-, at der indtil da i lang Tid ingen Skat
havde været ydet.

Z) Se ovenfor S. 252, 329.

4) Se herom ovenfor S. 134, 135, jvsr. l93, 194.

s) Om de to skotske Hovedsolk, spikter og Albaner eller Sydskotter, se ovensor 1ste
V. S. 444. «

s) Fordun, l. 1V. Cap. 4l. Wyntoun, Vl. v. l7l. Her- saa vel som paa flere
andre Steder, kaldes han Grim, Søn af Kened Mac Dubh. J Kongeraekken,
som meddeles i Antiqq· celto Normann. S. l44, kaldes han kun selv Cionaod
(Kened) Mac Dubh, i det følgende (S. l48) Girg Mac Kinath Mac Duff.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free