- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
417

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigmund Brestesfon. 417

beden. Saaledes gik Olaf Tryggvessons Spaadom, da han advarede Sig-
mund mod Thorgerd Holgabruds Ring, omsider i Opfyldelse l).

Efter Sigmunds sorgelige og alt for tidlige Gudeligt var der ingen,
der kunde maale sig med Thrond Sigmunds Sønner vare endnu ikke voxne.
Thrond og Leif toge derfor alle Derne under deres Herredømme, og her-
skede, som det synes, ganske uafhængigt i flere Aar. Mod Thurid og hen-
des Sønner viste Thrond sig bedre end man skulde have ventet, thi hun
forblev i Besiddelse af Gaarden paa Skuer der ikke havde taget synderlig
Skade ved det sidste Angreb. Naar man ser hen til de senere Begivenheder,
maa man næsten formode, at den listige Thrond ikke har villet have Leif
alt for mægtig eller tryg i Herredømmet I Siginunds Sønner vilde Leif
altid kunne befrygte Medbeilere om Herredømmet, og imidlertid vilde Thrond
selv vedblive at være den virkelige Herre. Nogle Aar derefter foreslog
Thrond Leif at bejle til Sigmunds Datter Thora, for saaledes paa letteste
Maade at ende den lange Ættetvist. Leif tvivlede paa at dette Forslag
vilde blive godt optaget, men fulgte dog med Thrond til Skuvø. Deres
første Modtagelse var ikke synderligt lovende, men da Thrond bød Forlig
for Sigmunds Drab, og fremførte deres egentlige Ærende, svarede Thora
selv, at hvis Leif kunde aflægge Ed paa at han hverken selv havde dræbt
hendes Fader eller faaet nogen anden dertil, men derimod kunde skaffe hende
sikker Oplysning om, hvo Morderen var, da skulde Forliget komme istand med
hendes Moders, Brødres, Forældres og Venners Raad og Samtykke.
Dette fandt alle at være en villig Fordring, og saavel Thrond som Lseif
gik ind derpaa. Kort efter begav Thrond med Leif sig til Thorgrim ille
i Sandvik, og beskyldte ham for Mordet Thorgrim benegtede det, men
Thrond lod ham og hans Sønner binde, og skal nu have anstillet en Art
af Sejd eller Trolddom, hvorved han fremmanede Sigmund, Thore og Ei-
nar, og saaledes fik Vished om deres Endeligt Det sande er vel, at Thrond
den hele Tid har vidst Besked om, hvorledes Sagen var gaaen til, og maa-



1) Se ovenfor S. 133. Hvad ellers Beretningen om Siginunds Drab m. m.
angaar, maa man erindre, at den umuligt kan bero paa andet end hvad
Sigmund selv, da han laa udmattet paa Stranden, fortalte Thorgrim, og hvad
denne flere Aar derefter tilstod for Throud. Om det altsammen har fin Rig-
tighed, maa følgelig staa derhen. Meest ufikkert bliver det, hvor vidtSigmund
virkelig, som det heder, skulde have taget-farst Einar, siden Thore, paa fine
Skuldre. —- Om Aaret, da Sigmund blev dræbt, indeholder Forreyingafaga
selv ingen nøiagtig Oplysning. Da det imidlertid er sandsynligst, at Jarlerne
kaldte ham til sig i det første Aar efter deres Hjemkomst, eller i 1001, synes
hans Sammenstød med Thrond og paafølgende Drav at: have fundet Sted
.Aaret efter, d. e. i 1002. Leifs Giftermaal fandt maaske Sted 1005, da
Thora var 20 Aar gammel.
Mund-. DetnoksieFolka Historie-. l. li. 27

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free