Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Island. Forgjeeves Mæglingssorsog. 429
mund sagde: »jeg skjønner nok Snorres Mening: han vil at alle vi Vold-
gistsmcend skulle give saa store Bidrag til Summen som vi finde anstccndigt,
da ville mange fvlge vort Erenipel«. Hall takkede ham for disse Ord og
sagde at han gjerne vilde bidrage saa meget som den, der ellers gav meest.
De afgjorde nu dette mellem sig og overdrog det til Hall at fremsige Op-
gjoret. Han traadte frem paa Lagberget og forkyndte, at den Forligssum,
de eenstemmigt havde antaget, var ser Hundreder, der strax skulde udredes
paa Thinget, men han tilfojede ogsaa, at han og de ovrige Voldgiftsmand
vare blevne enige om at bidrage det halve; han opfordrede nu den øvrige
forsamlede Mængde til ogsaa at bidrage noget for Guds Skyld, for at
hindre al Blodsudghdelse Rjaal takkede Voldgiftsmamdene for Afgjørelsen;
Skarphedin taug, men smilede. Medens nu Njaal og hans Sønner gik
til deres Bod sor at hente de Penge, de havde, indsamledes der Bidrag
blandt Mængden, og der kom saa meget ind, at uagtet Njaal, Kaare og
hans Sønner ej kunde skaffe mere end to Hundreder, manglede der dog ikke
en eneste Penning i den bestemte Sum. Den nedlagdes i Lagretten. Njaal
lagde endnu en Silkekaabe og et Par Stadsstovler l) ovenpaa Pengedhngen
Det stod nu kun tilbage at begge Parter tilsagde hinanden Forlig og Trygd.
Hall hentede derfor Flose og Njaal sine Sønner. Han bad dem paa Vejen
til Lagretten, at de endelig ej vilde forspilde dette Forlig: Skarphedin sva-
rede intet, strøg sig om Panden og smilede 2). Hall opfordrede Flose til
at tage Pengene i Ojesyn« og efterse om Summen var rigtig. Det skede,
og Flose fandt Summen rigtig i alle Maader. ,,Men«, sagde han, idet han
tog Kaaben og svingede den leende, ,,hvo har givet-denne?« Ingen svarede.
sTor da ingen af Eder-O sagde han til Njaals Sønner, »sige, hvo der har
ejet denne Stads ?« »Hvem tror du da har givet den«, spurgte Skarphe-
din. »Vil du vide de·t, skal jeg nok sige dig det«, sagde Flose, ,,det er din
Fader-, den gamle skjeglose«. ,,Det er skjendigt talt mod en gammel Hæ-
dersmand«, sagde Skarphedin, rykkede Kaaben til sig, og kastede et Par
blaa Burer til Flose; dem, sagde han, kunde han mere trænge til, da der
gik Ord af, at han hver niende Nat blev til en Kvinde, Svinafells-Gudens
Elskerinde En saadan Beskuldning var den meest fornærmelige, man i hine
Tider kunde fremføre mod en Mand 3). Flose stødte Pengene bort, og sagde
l) Kaaben kaldes her slmdk, hvorved forstodes et langt, sidt Klædebon: Støv-
lerne kaldtes bister-3 (det engelske bootst de brugtes vel især af Kvinder
og Geistlige, se Foknm. S. 7, S. 186.
2) Det er øiensynligt saa vel heraf, som as SkarphedinsOpsorsel under alle disse
Forhandlinger, at det lige saa vel var hans, som Floses hemmelige Ønske, at
intet Forlig skulde komme istand.
3) Njaals Naturfejl, ikke at have Skjeg, var allerede tilsorn, som ovenfor nævnt,
(S. 186) gjort til Gjenstand sor Spot, og deraf havde Hallgerd i sin Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
