Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Ekik Jacr
at han ikke vilde røre en eneste Skilling deraf, men at Hoskuld enten skulde
ligge ugild eller vorde hevnet. Dermed gik han bort, ledsaget af alle Sig-
fussonnerne Njaal dulgte ej sine bange Anelser om Feigerne heraf, skjønt
Skarvhedin søgte at troste sig dermed, at de ikke længer kunde sagsoges
»Desto farligere for os«, sagde Njaal, ,,bliver deres Beslutning«. Nogle af
Bidragshderne talte om at de nu burde tage deres Penge tilbage. Men
Gudmund sagde: »Den Skam vil jeg aldrig have, at tage tilbage hvad jeg
engang har givet«. Man bifaldt hans Ord; og det besluttedes nu efter
Snorre Godes Forslag at Pengene skulde forvares hos Gissur og Hjalte til
næste Althing, hvor-man, som han forudsaa, nok vilde faa Brug for dem.
Flose sammenkaldte nu alle sine Venner, og holdt Raad med dem om
hvad der var at gjøre Eenstemmigt besluttedes det, at man ej skulde
hvile førend alle Njaalssonnerne vare dræbte Flose lod dem aflægge Ed paa,
at ingen af dem skulde trætte sig tilbage, førend Hevnen var udført, under Tab
af Liv og Gods. Han opfordrede dem til at vælge en Hovding der skulde
lede det Hele, og Valget faldt paa ham selv. Han bestemte, hvorledes
de skulde forholde sig. Den tilbageværende Deel af Sommeren skulde
enhver sidde hjemme og tilse sin Gaard, men 6 Uger før Vinterdag
skulde han selv ride hjemmefra, og de vvrige paa Vejen slutte sig til ham;
de skulde derpaa tilsammen ride til Bergthorshval og angribe Gaarden med
Ild og Sverd. Men Aftalen maatte holdes hemmelig, ellers kunde det
koste deres Liv. Til Hall vilde han intet nævne herom, da han vidste at
denne havde meget imod alslags Voldshandlinger Derpaa red enhver til
sit. Njaal og hans Sønner rede ligeledes hjem, og Kaare forblev hos
ham, for at dele Skjæbne med dem. Thi de vidste, at et Uvejr trak
sammen over dem, og bange Anelser fyldte deres Sind 1).
Da den bestemte Tid nærmede sig, gjorde Flose sig rede, og kaldte til
sig alle dem, der skulde felge ham; hver medbragte to Heste og gode Vaaben.
taget Anledning til at gjve saa vel ham som hans Sønner Øgenarn (kas—1
ltinn sltcgglausj og tadslcegglingar). Ved ml at sætte denne Omstændighed i
Forbindelse med Sitkekaaben, hvilken Njaal i bedste Hensigt havde fojet til Bo-
den som en Vennegave, men som nærmest passede sig for Kvinder, vilde Flose
haanligt give at forstaa, at Njaal selv var en Kvinde. Denne Fornærmelse
gjengav Skarphedin Flose i Overmaal, idet han ej alene ligefrem sagde at han
hver 9de Nat forvandledes til en Kvinde, men at han ogsaa, som saadan, levede i
utilladelig Forbindelse med Svinafells-Guden (svinasells-eiss), eller den Land-
vætte, der endnu troedes at bebo Fjeldet ved Floses Gaard. Hvor fornærme-
lig en saadan Beskyldning var, sees bedst af vor ældre Gulathingslov, Cap.
138, hvor det heder: »om en Mand siger om en anden Mand . ». . at han bli-
ver til en Kvinde hver 9de Nat og har fodtBorm . . . da er han utlceg«· —-
En saadan Beskyldning blev, som vi have seet, t»S· 282) ogsaa fremsat mod
Blskop Frederik, og hevnet af Thorvald Vidfarle som en blodig Fornærmelse
1) Njaals Saga Cap. ll9——125.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
