Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jsland. Angreb paa Vergthorsval· 431
Søndagen den 2den September 11le drog han hjemmefra l), efterat han
først havde ladet holde Masse-, og spiist Dagverd spaa Kirkebo hørtes
ligeledes Messe De toge Veien nordenfor Evjafjeldsjoklen, rejste baade
Dag og Nat, og kom om Mandagen ved Middagstid til Trehyrnings-
fjeldet ovenfor Mai·karfljot, hvor de ovrige Sammensvorne indfandt sig- De
stevnede derfra alle i een Flok, omtrent hundrede Mand sterke, ned til
Bergthorshval, hvor de tom for Nattetid, men vandt sin Hest i et nær-
liggende Dalfore og skjulte sig der, indtil det led længer ud paa Aftenen.
Helge og Grim, Niaals Sønnen havde rejst bort til en Gaard, hvor de-
res Børn opfostredes, og agtede at blive der om Natten, men da nogle
omvandrende Koner fortalte at de havde seet Sigfussonnerne og flere med
dem ride fuldt bevæbnede henimod Trehyrningen, forstode de strax at Flose
var kommen østensra, og skyndte sig hjem, hvor de indtraf endnu førend
Natverden var til Ende. Ogsaa Huusfruen Bergthora maa have faaet
Ros om den truende Fare, da hun bad sine Tjenestefolk vælge hvad Mad de
selv ønskede, siden det nok var den sidste Aften, hun gav dem Mad. Njaal
sagde at man ej skulde gaa til Sængs, men tage sig vel i vare. Han selv,
hans Sønnen Kaare og alle Mænd paa Gaarden stillede sig udenfor, om-
trent 30 Mand sterke· Da den belejlige Tid kom, lod Flose sine Mænd
i sluttet Trop langsomt nærme sig Gaarden »Staa de udenfor", sagde
l) Tidsregniugen har her, som sædvanligt, sine Vanskeligheder. Imidlertid er
der dog her den Fordeel, at man har et bestemt Punkt atregne fra, nemlig Bri-
ansflaget paa Jrland, hvorom nedenforz Aaret, da dette holdtes, nemlig 1014,
— kjendes af de irske Annaler, medens vi af Njaalssaga erfare, at Njaals In-
debraending indtraf tre Vintre i Forvejen, altsaa 10U. De islandske Annaler
angive for Njaalsbranden 1009 og 1010, men da deres Angivelser ·i disse tid-
ligere Aarhundreder ej ere at lide paa, og fornemmelig i Begyndelsen af det
llte indeholde mange Urigtigheder, maa den ovenanforte« der grunder sig paa
Sammenligning af de sikreste Kilder, have Fortrinet. Hvad Dagen angaar,
da Flose tiltraadte Toget, stemme alle Haandskr. af Njaalssaga i at nævne en
Søndag, men forresten angive nogle den til 6, andre 8 Uger før Vinterdag.
Da det dog tillige heder at Flose Udtrykkeligt bestemte at Toget ej skulde fo-
regaa, førend efter at Markarbejdet for Sommeren var over, synes det neppe
rimeligt at man allerede skulde have sat sig i Bevægelse l4 Dage før den an-
givne Tid, eller den l9de·21ugust, naar man ej var kommen hjem fra Thinget for
sidst i Juni eller først i Juli. Vi antage saaledes 6 Uger som den rette An-
givelsez og da Vinterdag i 1011 indtraf den 13de Oktober, bliver den 6te Søn-
dag i Forvejen den 2den Septbr.; Natten, da Vranden fkede, bliver altsaa
mellem 3die og 4de Septbr« 1011. —- 2lf Begivenhederne før Njaalsbranden
kjendes kun med nogenlunde Vished Tiden for Femterdommens Oprettelfe, der
vistnok i Njaals Saga sættes før Christendommens Opforelse«, men dog, hvad
ogsaa Are Frode (Jslendingabok Cap. 8) udtrykkeligtangiver, først fandt Sted
i Skaftes Lopsigemandstid, altsaa ikke førend 1003, men neppe heller senere
end 1004. Hostuld maa være bleven dræbt Vaaren 1011, hans Fader Thraain
omkring 990, se ovf. S. l96, Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
