Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Erik Jakr
Byrde-, men Moden var for Haanden, og allerede det følgende Aar vare
Skibene firrdige og det i et saa stort Antal, som man ej hidtil i nogen — en-
gelsk Konges Dage havde seet. De bragtes alle til Sandtvieh, for at være
ved Haanden til Landets Forsvar-. Med hvilken LEngstelighed sman paa
denne Tid ventede et nvt Angreb fra Danmark, viser, hvad der ovenfor. er
berettet om Gunnlaug Ormstunga, som just da opholdt sig hos Ædhelred.
Det varede heller ikke længer end til Midten af det følgende Aar, førend
en ny dansk Hær og Flaade ankom. Dog var det denne Gang ikke Sven,
men Iomsvikinge-Hovdingen Thorkell den høie, som hjemsogte England,
for, som han sagde, at hevne sin Broders Død J de første Dage af Au-
gust1009 landede han med en vældig Flaade, og kort efter to andre Joms-
vikingehoodinger, Heming og Thorgils Sprakaleggs Søn Gilif, ved Oen
Tenet, hvorfra de tilsammen droge til Sandwirh og gjorde Landgang, uden
at det engang synes som om den forsamlede engelske Flaade forsøgte paa at
gjøre dem Modstand Indbhggerne i det ostlige Kent tilkjobte sig Fred for
3000 Pund Sølv, og Jomsvikingerne droge videre til Wight, hvorfra de
hjemsegte Susser, Hampshire og Berkshire med Ild og Soerd. Forgjæves
søgte Kongen at opfordre Folket til at holde dem Stangen Engang havde
han virkelig faaet en Deel Tropver samlede for at«angribe Vikingerne,· som
de efter et Strejfetog vendte tilbage til deres"Skibe,» men hans Yndling,
Forrcrderen Eadric Streone, der nu var Myrkernes Ealdormand, forstyrrede
den hele Plan. Fienderne toge sit Vinterkvarteer ved Temsen, gjorde flere
forgjæves Angreb paa London, herjede Orford, og viste sig om Foraaret
atter i Kent Ved Paasketider (1010) droge de til Østangel, hvor de
gjorde Landgang ved Jpswich I Nærheden af denne Stad mødte Ulfketil
Snilling dem med en Hær, og det kom til et blodigt Slag paa et Sted,
kaldet Ningmare eller Ningmareheden (5te Mai 1010). Ulfketil blev
slagen. Begyndelsen til Flngten gjorde en af hans danske Krigere, ved
Navn Thorkell Merrehoved, siden fulgte Oftanglerne hans Erempel,· kun
Mændene af Cambridgeshire holdt nogenledes Stand, men forgjæves, og
Danerne anrettede et stort Blodbad Ningmareheden, siger Skalden Ottar
soarte, farvedes med Blod, og Ligene laa i Dhnger 1). Sejrherrerne skaf-
l) Navnet «Ringmare« forekommer ikke i chemi- sax. men derimod hos Flo-
rents afWorcester (Moii. hist Bistr. l. S. 586), der, hvorvel han ellers lige-
frem plejer at oversatte hiint, dog her, faa langt nede i Tiden, sees at have
være-tiBesiddelse af uafhængige-, og vist paalidelige Efterretninger Slaget paa
Ringtnarehede omtales saavel i Olaf den hellige-3 Saga,Cap. 31, som iFagr-
skinna og den legendarifke St. Olafs Saga, S. 10, men deels henfores det
til en urigtig Tid, (efter Kong Svens Dod), deels nævnes Olaf den hellige-,
ej Thorkell, som den egentlige Sejrherre. Det sidste kommer deraf, at Olaf,
ligesom i sin Tid Gange-Rolf, af sine Biografer har været gjort til Hoved-
person i Foretagender-, hvorved han kun egentlig har spillet en underordnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
