Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorkell den hoje og Iomsvikingerne i England. 4731
fede sig Heste, for desto lettere at kunne gjøre Strejftog; de holdt sig hele
tre Maaneder under idelige Plyndringer i Ostangel og havde det, efter en
norsk SagassOrd, aldeles sont de vilde. De gjorde de dristigste Tog lige
ind i Hjertet af Landet. Thetford og Cambridge ovbraendtes; deres Nyt-
terskarer strejfede lige til Temsen, og vestover til Orford og Bnckingham-
shike, derfra langs Onse til Bedford og videre til Temsford, altid herjende.
Naar Ædhelreds Opbuisimrnd sogte dem, vendte de om; naar hine vare i
Vest-, vare de i Oft, og omvendt: sogte hine dem iShd« herjede de iNord
Kongens Witan samledes for at finde paa Naad, men til ingen Nytte-. Til-
sidst var der ingen Hovding, der vilde samle nogen Herr, men enhver flyg-
tede som han bedst kunde, og mellem Shirerne selv var der intet Sammen-
hold. »Mod Slutningen af Novetnbers»plyndredes og ophreendtes Notjthanip-
ton, derfra toge Vilingerne Vejen over Temsen til Wesser og til deres Skibe,
som de atter synes athave ladet tage Station ved Wight. De havde nu
herjet Ostangel, Gsser, Middlesersliire, Eamhridgeshire, Herts, Bucksy Bed-
fordshire, Halvdelen af Huntingdonshire, meget af Northamptonshire, Kent,
Siisser,·Hastings, Surrey, Berts3, Hants og Wilts. Alt dette, siger den
samtidige engelske Chronist, timedes os formedelst daarlige raad, fordi man
enten ikke i rette Tid vilde yde Fienden Stat, eller ogsaa kccmpe med ham,
men naar han havde gjort meest Stade, indlod man sig iStilstand og Fred
med ham. Thi efter alle disse Odeltrggelser skede dog intet»«ande1fraÆdh-
elreds og hansWitans Side, end at der blev indledet Underhandlinger
med «Vikingerne og- bttdt dem saavel Penge som Underhold, for at faa Fred.
Denblev omsider ogsaa lovet fra Thorkells og hans Medanforeres Side,
smen knn mod den hidtil uhvrte Sum af 48000 sptind Guld- Men, siges
der, trodsal denne Stilstand og Fred og Udbetaling, sturrmede de dog frem-
deles om overalt inlokte herjede og plagede vort ulykkelige Folk. Medens
gLosningsstimmen inddreves, rykkede Fienderne omtrent midt iSeptember
for Cauterburn, der ved Erkedegnen fÆlfmecrs Forrwderi faldt i deres
Vold og priisgaves for de forfærdeligste Grusotnheder. Vistnok maa man
formode, at meget af hvad der herom fortælles, er overdrevet, men vist er
det, at Erkebiskopen Ælfeah, tilligemed flere andre spratlater og Borgere
bleve slæbte som Fanger til Skibene, og at en Mængde Mennesker af begge
Kjøn, endog smaa Børn bleve deels nedsablede, deels bortforte i Fangen-
skab. Henimod Paaske forsamlede Eadrir og Landets fornemste Witan,
————— O
Rolle, hvorom mere nedenforz det første grunder sig derpaa, at der, hvad
alle disse Begivenheder angaar. hersker en total Forvirring i de oldn.SagaerH
Chronologi. Denne ville vi nedenfor komme til udforligere at gjennemgaa,
bede-mene og berigtige. Her bemerke vi forelobigt, at vi i ovenstaaende Fremstilling
ganske have fulgt den samtidige, og som man tydeligt kan se, paalidelige Be-
retning i Chkoo.sax. for hine Aar sammenholdt med Florents af Worcester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
