Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 . Erik Jarl.
saavel Gejstlige som Verdslige sig i London for at udbetale Afgiften, hvilket
flkde strax efkcc Maske 1012« For Erkebiskop Ælfeah, der i al denne
Tid havde været Vitingernes Fange, fordredes dog særskilte Losepenge, og
da han hverken selv vilde love dem nogen, eller tillade andre at udbetale det
mindste for ham, bleve de vilde Krigere opttrndte af Raseri imod ham.
Berusede as Eiim hvoraf en heel Deel just var bleven bragt fra de sydlige
Lande, slæbte de, Løverdag efter Paaste (·19 April), Erkebiskopen til deres
Huusthing ved Greemvieh, sloge ham med Been og Ote- Horn, ogmis-
handlede ham paa andre Maader, indtil en blandt Vitingerne selv af Med-
lidenhed gav ham Dodsslaget med en Orehammei· Thorkell selv skal have
gjort sig Umag for at frelse ham,- men uden at kunne fortnaa noget over
sine vilde, rasende Skarer l). Den Drcebtes Been bleve bragte til London
og med stor Hatder begravede ved St. spauls Kirke, han dvrkedes siden
som en Martvr og Helgen. Aarsagen, hvorfor Thorkell søgte at frelse
ham-, var maaske Medlidenhed eller Ærbødighed for hans hvje gejstlige
Værdighed; maaske ogsaa den Omstændighed, at han efter tidligere Bitin-
gehovdingers Erempel paa denne Tid enten allerede var traadt i Ædhelreds
Tjeneste eller stod i Underhandlinger med ham derom. Thi vist er det, at
da Freden endelig var sluttet og besvoren, indgik Thorkell tilligemed en stor
Deel af Vittngehteren — 45 Skive og deres Besætning, de øvrige droge
hver til sit —- et Forlig med Ædhelred om at sorsvare ham og hans Land,
imod at han skulde skaffe dem Føde og Klæder 2)z sandsynligviis ogsaa sor-
lene dem med Østangel eller en Deel deraf3). Denne Overeenskomst (gej)ing)
l) Om 2E1feahs Liv og Marthrdom gives der et vidtløftigt Skrift, der siges at
være forsattet c. 1070 afen vis Osbearn, aftrykt i Whartons Angi. sacs·a,
ll., i Mabillons Acta sanctokum 21 April, og den sidste Deel deraf, som om-
handler Ælfeahs Død og Danernes Bedrifter, i Langebeks sov ret-. Dem. ll.
439. flg. Man gjenkjender enkelte Dele deraf, navnlig den, som handler om
de af Datterne begangne Grusomheder i Canterbury, hos Flokents af Worre-
ster (l. c.) Det er i dette Skrift, hvor disse Grusomheder udmales saa for-
færdeligt, at man neppe kan veerge sig for den Tanke, at meget er over-
drevet, især da den samtidige Beretning i Chron. sex. vel taler om Herjem
Bortslceben af Fanger, og Erkebiskopens Drab, men ikke om de øvrige fore-
givrie Rædselsscener. Skrifter indeholder derhos andre, aabenbart urigtige
Fortællingen f. Er. at Eadric Streone skulde have vaeret Danernes Anforer
ved Canterbury o. s v., da han derved vilde hevne fin Broder. Og kan
Skriftets Forfatter tage Fejt i en saa vigtig Sag, som denne, da bliver og
hans Paalidelighed med Hensyn til det andet hojst uvis. — At Thorkell søgte
at frelse Erkebiskopen, fortæller Thietinar tvlL Cap. 29) efter en ham af et
Djevidne meddeelt Beretning. Thietmar nævner for øvrigt Erkebiskopen urig-
tigt Dunstan istedetfor Ælieah.
2) Mit-om Sene. ved dette Aar.
3) Maaske man heraf nærmest kan forklare Ulfketils Had mod Thorkell og
hans Herr-, som han stræbte efter Livet, se nedenfor S. 478. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
