Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Haraldsson hos Sigurd Syr. 519
Besiddelse af hele det Rige-, Olaf Trhggvesson havde behersket, eller falde
paa sin Fædrenesord» Almuen, meente han, vilde nok gjerne afkaste frem-
mede Hovdingers Aag, naar kun de, som den havde Tillid til, satte sig i
Spidsen. Hans Ben var nu til Sigurd, at han vilde staa haiit bi tned Raad og
Daad; han havde hidtil ikke aabenbarer denne Sag for nogen anden, thi in-
gen var forstandigere end Sigurd og kunde bedre raade ham, hvorledes han
skulde tage Sagen sat, om. han nemlig strax skulde træde frem for Mæng-
den, eller først i Stilhed fole sig for hos enkelte af de fornenitnere og vi-
sere. Han haabede og, at det nu skulde blive lettere at binde an med Svein
Jarl alene, end medham og Haakon tilsammen. Sigurd svarede at det
var et stort og voveligt Foretagende, han havde i Sinde, og at det vidnede
mere om Mgserrighed end om Forsigtighed; paa den anden Side tilstodhan
aabenhjertigt, at der var saa stor Forskjel mellem hans beskedne og stilferr-
dige, og Olass ærgjerrige og urolige Charakteer, at man ikke vel kunde be-
domme dem efter een Maalestok Fra Qarnsbeen af, sagde han, havde Olaf
været storsindet og ærgjerrig, og nu maatte han være det i saa tnegethosere
Grad, som han havde vaeret ude paa Krigstog og dannet sig efter udenlaiw
ske Hovdingers Skik. Saa meget skjennede han, at det nu ej kunde nytte
at ville afsnakke Olaf med denne Plan, og erkjendte desuden, at man maatte
holde en Ætling af Harald Haarfagre det til Gode, om han grirmmede sig
over at den hele Æt skulde være nedværdiget, og om han ønskede atter at
hæve den iVesret. Dog, sagde Sigurd, vilde han intet med Bestemthed
love, førend han havde forhort sig desangaaende hos de andre Konger paa
Oplandene, og han bifaldt meget, at Olaf først havde betroet sig til ham,
inden han offentligt fremkom med sine Fordringer, thi det var ikke raade-
ligt at indlade sig med Almuen, forend man havde sikret sig paalidelige
Støtter. Han lovede at tale hans Sag hos Hovdingerne paa bedste Maade
og tilsagde ham derhos alden Bistand i Gods og Penge, sem behøvedes
Sigurd tvivlede for øvrigt ikke paa, at Olaf nok vilde faa mange Tilhæn-
gere; »thi«, sagde han, »Mængden har altid Lvst til Forandring; saaledes
gik det forhen, da Olaf Tryggvesson kom; alle bleve glade i ham, skjønt
han rigtignok ikke længe nød godt as Koitgedomniet«· Den storsindede Aasta
sagde, at naar hun alene kunde faa se sin Søn som Overkonge »i Morge,
vilde hun heller at han ej skulde leve længer end Olaf Truggvessom end
at han skulde de som Olding uden at blive større Konge end Sigurd Sye l)-
1.) Hele denne merkelige, og formedelst den Skildring af de Tiders Skikke og
Steder, som den indeholder, saare interessante Fortælling, er meddeelt i Olaf
den helliges Saga,Cap. 46—k4s, hos Snorre,Cap· 30—33. Denlegendariske
Sager, Cap. 23 har meget lidet derom, idet den alene fortæller, at Olaf op-
holdt sig om Vintren hos Sigurd med sine Mænd og imidlertid vandt flere
af Opltendingerne ved Guld og Sole Fagrskinna omtaler ogsaa Olass Besøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
