Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Svein Jarl.
.
Paa denne Tid var der, som vi allerede tidligere have nævnt, flere
Fhlkekonger paa Oplandene, hvoraf de fleste nedstammede fra Harald Haar-
sagte, og, som det synes, især horende til den alfhildsle og snefridske Linje
Paa Hedemarken var der to Brødre ved Navn Norck og Ring-, de skulle
have været Sønner af Dag, hvis Fader Ning igjen var en Søn as Har-
- ald Haarfagre og Alshild 1). I Gudbrandsdalen var der en Konge ved
Navn Gudrodz han har sandsynligviis boec i den sydlige Deel, da vi snart
efter finde Dale-Gudbrand som den egentlige Herre i den nordlige.· Der var
tillige en Konge paa Naumarike, som derhos herskede paa Thoten og Ha-
deland; ligeledes var der en Konge i Valdres. Alle disse smaa Konger
lod Sigurd indbyde til en Sammenkomst oppe paa Hadeland De indfandt
sig alle, ligeledes Olaf. Sigurd aabenbarede dem Olafs Forsæt, og bad
dem om at staa ham bi. Han forestillede dem, hvor nødvendigt det var at
faa Danernes og Sviarnes Herredømme afkaste-t, og at man nu iOlaf havde
den rette Mand dertil. Han fortalte dem om Olafs mange og berommelige
hos Sigurd kun i allerstørste Korthed. Da nu den vidtløftige Beretning
heller ikke er belagt med Citater af Skaldenes Vers, maa der vistnok altid
være Spørgsmaal om dens Paalidelighed. Fremstillingen er’’ paa den anden
Side saa livlig, og den indeholder saa mange charakteristiske Detailler, at- man
heller ikke vel kan antage den for opdigtet. Den maa derfor staa ved sit
Værd, og Hovedtrækkene maa i det mindste ansees for tilforladelige. Det er
umuligt, at alle disse Enkeltheder, f. Er. om Sigurds Dragt, endogkunde have
været opbevarede, naar de ikke grundede sig paa Ojevidners Beretningen
Besynderligt er det især-, at alle de nævnte Sagaer vide at fortælle om at
Sigurd hver anden Dag bevertede Olafs Mænd med Kde og Ol, hver anden
med Fisk og Melk. Den legendariske· Saga omtaler, at Olafs Mænd undrede
sig deroverz dette have de senere Haandskrifter udspnndet til en større Vidt-
loftighed, og lade Olaf opholde sig hele Julen hos Sigurd, uagtet de selv se-
nere fortælle at han mod Julen drog til Throndhjem.
l) J Olaf den helliges Saga, Cap. 186, Snorre,Cap. 210, opstilles det ovenfor
angivne Slægtskabsforholdz jvfr. ovensor, 1ste B. S. 582, 583, nærv. V. S.
16, Note 2, S. 287. J Eimunds Thaattlkornsn. s. V. 267) udgives Rorek
for Rings Som ej hans Broder-, hvilket vistnok er en Fest. Man maa for
øvrigt ej forestille sig disseKonger, som om de virkelig herskede over de nævnte
Fylker. Deres Stilling var kun som Sigurdsz de vare Konger i, ikke over-
Fylkerne. Naar der tales om en Konge paa Raumarike, der tillige herskede
paa Thoten og Hadeland, bør man saaledes ikke tænke sig at han har haft
noget egentligt Herredømme, smen kun betydelige Besiddelser i det nordlige
Raumarike og de tilstødende Dele as Hadasylke, hvortil ogsaa Thoten hørte-
Kongen paa Valdres har vel ligeledes haft sine største Besiddelser i Land, der
hørte til Hadafhlke, siden han senere (Cap. 73) omtales under Benævnelsen
»Hadelands Konge-A Overhoved synes man langtfra at have været paa det
rene med, hvorledes det hang sammen med disse Konger. Den legendariske
Saga Cap. 24 slaar Forhandlingerne med Oplandenes Konger sammen med
deres senere Tilfangetagelse, og omtaler ll Konger, Fagrskinna Cap. 93 sy-
nes tildeels ogsaa at gjøre det samme, men nævner 9 Konger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
