Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 Olaf Haraldsson·
handlingerne med Sverige. Hjalte var derfor bleven megetvenskabeligt modtagen,
og Kongen havde anviist ham Plads ved Siden af Bjorn Stallare, med hvem ban
snart kom i fortroligt Venskab Ta Hjalte saa, at djorn var saa nedsla-
gen, spurgte han deeltagende, om han var syg, eller om nogen havde
fornærmet ham. Vjorn fortalte ham, hvilket farligt cherv han havde
faaet af Kongen. Hjalte sagde, at de, som hørte iilKvngernes nærmeste
Omgivelser og derfor node storre Heeder og Anseelse end andre, ogsaa paa
den anden Side maatte finde sig i at komme i mangen Livs-fare; »men«,
lagde han til, »Kongen har megen Lykke med sig, og denne Sendelse vil,
hvis den faar et godt Udfald, være dig til stor Herder« . »Du taler om
denne Ferd, som en let Sag", sagde Vjorn, »maaske du vil gjore mig Folge,
thi Kongen har givet mig Tilladelse til at tage mine Følgesvende med«’·t
Hertil var Hjalte strar villig, » thi«, sagde han, «jeg skal lede længe, førend
jeg finder en saadan Sidemand«1).
Faa Dage efter, da Kongen var paa et Mode, meldte ngrn sig hos
ham for at faa nærmere Bedste , han var nu rejsefæidig, selv tvlvte,o og
Hesteie stode allerede opfadlede udenfor. Kongen sagde: »I skulle bringe
Sviakongen det Bud fra mig, at jeg onsker at stifte Fred mellem begge Ni-
ger, saaledes at de beholde de Grændseskjel, som de havde paa Olakahgg-
vessons Tid, og at enhver af os forpligter sig til, ikke at overtræde dem:
hvad Folketabet angaae, da er dette ej engang værd at omtale, hvis et
Forlig skal komme istand, thi Sviakongen vil aldrig med spenge kunne bode
den Mandstade, vi have lidt af Sviarne«. Han bød Bjorn forst at drage
til Nagnvald Iarl og paa Kongens Vegne bede ham om hans Bistand i
denne Sag med Raad og Daad; han erklærede sig tilfreds-, hvis Bforn
bragte det saa vidt, at han avaiakongens egen Mund sit et bestemt Svar,
Ja eller Nei. Som Jertejner til Ragnvald Jarl gav han Bjorn et
Sverd og en Guldsingerring, hvilke Iarlen paa det sidste Møde havde foræ-
ret Kongen: Sverdet skulde Bjorn selv beholde,·men Ringen skulde han give
l) I Olaf den helliges Saga, Cap. 70,Snorre,Cap. 70, tales der om, at ogsaa
Sighvat Skald var med paa denne Rejse, efter Bjernez Anmodning, og der
anføres nogle Vers af ham, hvori han beskriver Rejsm Da han imidlertid
slet ikke siden fremtræder eller nævnes ved hele denne Erpedition, hvorved han
dog vistnok, om han havde været med, vilde have spillet en betydelig Rolle,
og da han endog senere vmtates som opholdende sig hos Kng Olaf paa en
Tid, da Vjvrn neppe endnu Var vendt tilbage fra Sverige (nemlig ved Paa-
sketid, 6 April 1018, se Olaf den helliges Saga,— Cap. sl, Snvrre, Cap. 84z
jvfr. nedf. S. 559,Note2), maa man formode, at de her anførte Vers høre til
de saakaldte eSsterfareviser, som han digtede om sin Rejse til Ragnvald Iarl
om Hosten 1018, og at Sagaskriveren har misforstaaet et Sted i disse, hvor
Sighvat omtaler sit Venskab for Bjorn Stallare, som om det sigtede til, at
han skulde have ledsaget ham Vinteren 1017——1018.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
