Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vjorn Stallare og Hjalte i Sverige. 549
Ragnvald, som da strar vilde kunne skjønne, at Kongen selv havde afsendt
ham. Nu traadte Hjalte frem for at tage Afsked med Kongen, og bad ham
medgive dem sin Lykke paa Vejen Kongen, som først nu fik vide, at
Hjalte skulde være med,.vtrede sin Tilfredshed derover, da det vste, sont
han sagde, havde viist sig at Lykken fulgte lHjalte; hvad Lykke han selv
havde, vilde han med Glæde ønske dem. Bjorn rejste nu afsted med sit
Følge, og blev vel medtagen i Skara hos Nagnvald Iarl; ban var nemlig
selv en anseet Mand, og kjendt af de fleste-, der havde seet Norgess Konge,
da han sædvanligviis paa alle Thing talte i Kongens Navn. Ingebjorg
Tryggvesdatter, Jarlens Kone, kjendte godt Hjalte fra den Tid, han havde
været ved hendes Broders Hof; hun regnede sig desuden i Slægtskab med
hans Hustru Vilborg, Gissur hvites Datter !). En Dag forlangte Bjorn
at tale med Iarlen og Ingebjorg, aabenbarede dem, i hvilket Ære-Ude han
var sendt, og viste dem de medbragte Iertejner til Bekræftelse derpaa. Jarlen
spurgte forundret om han havde begaaer noget, hvorfor Kongen ønskede hans Død,
saa farefnld var denne Sendelse, thi Olavaiakonge var altfor overmodig til at
’ ikke det vækste skulde være at befrygte for enhver, der vovede at forebringe ham en
saa forhadtSag, som denne. Bjorn svarede, at han ej var sig bevidst at have
begaaet noget, hvorfor Kongen var ham vred, men at det var saa meget af hvad
Kongen enten selv paatog sig eller paalagde sine Mænd, som var forbundet
med stor Fare, og nok kunde afskrække enhver, der ikke vare desto modigere:
hidtil havde han dog haft Lykken med sig, og derfor, sagde Bjorn, vilde
han nu trøstigt hegive sig til Sviakongen, og ikke vende tilbage igjen, førend
han fuldstændigt havde udrettet sit Ærende, hvad enten Iarlen vilde under-
støtte ham eller ej. Jngebjorg tog nu Ordet, og sagde, at det var den
største Skam, om Jarlen af Frygt for Sviakongen ikke af al Magt stod
Olafs Sendebud bi: han var af saa høi Byrd, og havde saa mange an-
seede og mægtige Frænder, at han dog vel maatte have Frihed til at tale
hvad han fandt sommeligt, om end Kongen selv hørte derpaa; om han der-
ved udsatte sig for hans Vrede, eller endog for at miste Eiendom og Rige,
sik være det samme 2). Jarlen erklærede sig ikke utilbvjelig til at staa
Bjorn hi, og hjelpe ham til at fremføre sit Ærende for Sviakongen, hvad
enten denne syntes derom eller ej, men han sagde derhos, at han ikke vilde
l) Gissurs Moder Aaluf var en Datter af Vedvar, Erik Bjodaskalles, Inge-
ijrgs Faders, Broder.
2) Hvis, som vi ovenfor have antydet, Ragnvald virkelig en Tidlang efter Svoldr-
slaget havde været i Landflygtighed, eller i det mindste fjernet fra sin Stilling
som Befalingsmand, kan man maaske antage, at han allerede havde sikret sig
, et Tilhold udenlands, og derfor ikke behøvede at være saa bange for Sviakon-
gens Vrede. Det heder senere, at Ingegerd betingede ham et Lrn i Rusland:
hvo veed derfor, om han ikke selv allerede havde stiftet Forbindelser der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
