Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalte Skeggesson i Uppsala. 553
Stprbjorn, som underkuede ham og gjorde ham til sin Mand; men Styr-
bjorn maatte igjen bukke under for min Fader Erik Sejrsael, da de prøvede
Kræfter med hinanden. Da Olaf Tryggvesson kom til Norge og antog
Kongenavn, fandt vi os ej deri, men i Forbindelse med Danekongen Sven
toge vi ham af Tage. Nu har jeg vundet Norge saaledes som jeg sagde
dig 1), og ved at overvinde i et Slag den Konge, som herskede derover: en
saa forstandig Mand, som du, kan da vel begribe, at jeg ikke paa nogen
Maade vil give Slip derpaa for den digre Mand, og jeg forbyder dig
oftere at bringe denne Sag paa dane for mig«2). Denne temmelig
eensidige og» unøjagtige Fremstilling af Forholdene viser tydeligt, hvor
lidet man endnu iNabolandene havde vænnet sig til at betragte Norge
som et samlet Heelt, og hvor dybt Ætlingerne af den gamle ragnarske
Kongestamme saa ned paa Harald Haarfagres Efterkommere, hvilke de
fremdeles kun betragtede som ubetydelige Fylkeskonger, uberettigede til Ene-
herredemmet i Morge, og langt ringere inrd end sig selv. Hjalte skjøn-
nede strax, at det endnu var umuligt at bringe Sviakongen paa andre Tan-
ker, og bragte desfor andre Materier paa Bane. Men hgn fortalte Inge-
gerd den hele Samtale, og bad hende lægge nogle Ord ind hos Kongen
derom. Hun lovede det, skjønt hun, som hun sagde, vidste forud at det ikke
vilde nytte. En Dag, da hun fandt sin Fader i godt Lune, spurgte hun
ham, hvad han agtede at foretage i Anledning af Striden med Olaf digre,
»thi«’, sagde hun, ,,mange klage nu herover; nogle sige at de have n1i1«tetGods,
andre deres Frccnder formedelst Nordmeendene; ingen af eders Mænd har
nu Fred i Morge, og de ere saaledes udelukkede derfraz det var ogsaa heel
urimeligt af eder at gjøre Fordring paa Herredommet i Norge, som baade
er fattigt og vanskeligt at befare3), medens Folket er eder siendtligt og
mindst af alle vil have eder til Konge. Vilde du handle efter mit Naad,
da burde du lade Fordringerne paa Norge fare, og heller underkaste dig de
Landskaber iAusterveg, som dine Forferdre havde, og som vor Frande Styr-
bjørn for ikke saa lang Tid underkastede sig 4), men derimod lade Olafdigre
beholde sin Fædrenearv, og slutte Fred med ham«. »Du vil da maaske",
svarede Kongen i Vrede, ,,at jeg skal afstaa Herredømmet over Morge, og
gifte dig med Olaf digre? Nej, da har jeg besluttet noget ganske andet: i
Vinter, paa Uppsalathing, skal jeg opbpde fuld Almenning af Folk og Skibe
l) Ved »Norge« forstaaes her maaske fremdeles kun Sviakongens Andeel, hvis
sikke, som oven antydet, Olaf svenske virkelig har gjort Fordring paa hele Ri-
ger, hvad der nok er muligt-
s) Sagafkriverne lade Sviakongen her ogsaa omtale den Knive, hvori Olaf Har-
aldssgn havde været, da han med Nød og neppe slap ud af Malarenz vi have
ovenfor søgt at vise, at dette-Sagk: vistnok er fabelagtigt og uhjemlet.
s) Nemlig med en Hver i Krigstilfarlde.
4) At Styrbjorn underkastede sig Landskaber i Austrveg eller Austrrike, siges ud-
ytrykkeligt i Beretningen om ham, Formu. s. V. Lis, jfr· ovf. S. Is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
