Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Olaf Haraldssom
over hele Sverige; den skal være ude førend Isen gaar op af Vandene, og
med den vil jeg drage til Norge for at ødelægge alt Landet med Odd, Egg og
Vrand«. Han var saa vred, at det ikke nyttede at tale til ham, og hun gik
derfor bort. Hjalte, som havde holdt Oje med Samtalen, gik strar hen til
hende for at hore Udfaldet: hun fortalte ham det, og bad ham aldrig mere
bringe denne Sag paa Bane for Kongen. Med hende talte han dog
oftere om Olaf digre, beskrev hende hans Udseende og Leveviis, og roste
ham paa det bedste: dette virkede kjendeligt. Engang spurgte Hjalte,
om hun vilde tillade ham at sige noget, han havde paa Hjertet. Hun
tillod det, dog saaledes at ingen anden hørte det. Hjalte spurgte hende nu,
hvad Svar hun vilde give, om Kong Olaf Haraldsson bejlede til hende.
Hun rødmede, taug en Stund og sagde at hun aldrig havde tænkt over den
Sag og derfor heller ikke kunde give snoget bestemt Svar, men indrømme-de
dog, at hvis Olaf virkelig var eanaa herlig Mand i alle Dele, som Hjalte
skildrede ham, kunde hun ikke onske sig noget bedre Giftermaal. Hjalte sagde,
at han ingenlundehavde overdrevet Olafs Ros. De talte nu oftere med
hinanden om denne Sag, som han maatte love hende ikkeat omtale til andre,
da Kongen ellers let kunde faa st derom, og da naturligviis vilde blive
overmaade vred. Dog indviedes Skaldene Gissur og Ottar i Hemmelighe-
den: de fandt at det var saare onskeligt, om dette Giftermaal kunde komme
istand, og Ottar, der var djervest i sine Ord og bedst anskreven hos de Store,
talte ligeledes ofte med Kongedatteren og Hjalte derom, idet han sandede
alt, hvad denne havde sagt til Olafs Priis. Da Hjalte endelig troede at
kunne være vis paa et heldigt Udfald, hvad Jugegerds Følelser angik, sendte han
sine to gautske Tjenere med Breve fra ham selv og Ingegerd til Jarlen og
hans Hustru; i sit Brev lod Hjalte Ytringer falde om den Sag, han havde
bragt paa Bane for Ingegerd, og om hendes Svar 1l).
Dette var lidt før Juul. Ved Goe Tid, eller midt i Februar, skulde »
det store aarlige Thing holdes i Uppsala, som Kongen i sit Svar til In-
gegerd havde omtalt. J Hedendommens Tider havde det været forbundet
med et stort Hovedblot, hvortil man fra hele Sverige skulde indfinde sig,
ligesom der og holdtes Marked ongobstevne i en Uge. Da Christendommen
var antagen af flere, navnligen af Kongen og hans Familie, afskaffedes vel
Blotet, men Thinget og Markedet vedbleve2). Til dette Thing skulde
l) Olaf d. hell. Saga, Cap. 68——72,Snorre, Cap.68—7l. Hvor vidt Hjalte og
Ingegerd virkelig skreve »Brev« til Ragnvald og Ingebjorg er vel heel tvivl-
somt. Slig Skrivekyndighed fandtes paa hiin Tid, saa naer efter Christendommen,
neppe hos Leegfolkz og Budskabet har sikkert kun været mundtligt, i det hojeste
maaske ledsaget af enkelte Tegn.
«) «Da Kongerne« tilføier Olaf den helliges Saga, Cap. .75(Snorre, Cap. 76)
paa dette Sted, «opherte med at residere i Upsala, flyttedes Markedet til Kyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
