Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unund Jakob Konge i Sverige· 569
faldt da næsten af sig selv, at Brisdrene sit meest at- sigeidenne Flok, der nu hlev
den talrigste af alle. Men endnu lod det almindelige Raab-, at man ej læn-
ger vil-de have Olaf til Konge eller taale hans ulovlige og overmodige Færd.
Freyvid, som indsaa, at det ikke nyttede andet end at tale Mængden efter
Munden, kaldte Hovdingerne tilside og forestille-de dem, at da det var llpp-Svi-
arnes gamle Net, at afsætte og antage Kongen vilde det være en Skam for
dem, om de nu lode sig foreskrive Negler desangaaende af Vestgauterne eller
Emund, og at desderimodsburde stille sig i Spidsen for dette Foretagende.
Dette fandt alle vel talt, man blev enig derom, og Freyvid og Arnvid op-
.traadte som Flokkens Formænd. Emund Lagmand, som horte dette, begyndte
at merke ,llraa·d, og begav sig hen til Brodrene, for nærmere at føle dem
paa Tænderne. De spurgte ham, hvem han og hans Venner agtede at tage
til Konge-, hvis OlafEriksson blev dræbt. ,,Den«, svarede han, ,,som synes
os bedst fkikketdertih hvad enten han er af Hovdingeæt eller ej«. Dertil
svarede Freyvidx »«3i llpp-Sviar ville aldeles ikke, at FiringedviiiitiiIt skal gaa
ud anppsviakongernes Æt, saa længe vi leve, allermindst hvor vi have saa
godt et Valg, som nu, da Kongen har to Sønner, mellem hvilke der rigtig-
nok er stor Forskjel, siden den ene er egtefod og svenst i al sin Æt, me-
dens den anden er Frilleson og halv vendift". Disse Ord bleve optagne
med stort Bifald, og alle vilde have Jakob til Konge, hvor meget end Emund
ivrede derimod 1). Freyvid og Aenvid lode Jakob træde frem i Forsamlin-
gen, hvor han hilsedes med Kongenavm hvor-hos Sviarne ogsaa gave ham
Navnet Anund, da de ikke kunde lide Navnet Jakob som udenlandstt. Han
tog sig strax. en Hird og valgte Hovdinger til Naadgivere og Ledfagere;
derpaa lod han hele Vondehoben fare hver til sit. Der aabnedes nu Un-
derhandlinger mellem Fader og Sen, og siden holdt de personligen et Møde-
hvorved det bestemtes, at Olaf fkulde være Konge over Landet, faa længe
han levede, men holde Fred 4og Forlig med Norges Konge-, faa vel som
med alle dem, der havde deeltaget i Opftanden Annnd skulde ogsaa føre
l) Emund skal ifølge Sagaerne have spaaet, at Sviarne nok vilde komme til at
opleve den Tid, da Kongedgmmet gik over fra Uppfviarnes gamle Kongeat til
en anden Slægt. Da dette sigter til den steinkelske Stannnes Ophojelse paa
Tronen 1056, en Omstændighed, hvilken Emund, faa klog han var, dog neppe
kunde forudsee, kan man vel heraf tydelig slutte, at den hele-Fortælling i den
Form, hvori den i Sagaen forekommer, maa være yngre end hiintAar· Læg-
ges nu hertil, hvad der ovenfor er nævnt om de tre Raadgiveres Navne og
de dem tillagte Naturfejl, indsees det letteligt, atFortarllingen ikke i eet og alt
kan have fremstillet Tildragelferne, som de virkelig foregik, ligesom der ogsaa
øiensynligt er lagt for liden Vegt paa det væsentlige Moment, Kongens Chri-
stendomsiver og hefrygtede Attentat mod Uppfalatemplet maa have afgivet ved
Opstandens Tilhliven. Men dette kan dog ikke svække Beretningens Sandfeer-
dighed og Paalidelighed i alt det væsentlige Dertil stemmer den altfor vel
— med Tidens Aand og de der bestaaende Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
