Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
;
De oplandske Konger fangne· 579
gen kom ud. Saaledes ventede de, indtil det blev lyst. Smaakongerne, der
ej vare mandsterke nok til at tænke paa Forsvar, bleve alle fangne og førte
frem for Olaf, der straffe-de dem mere eller mindre haardt. Ring, den
raumarikfke og den hadelandske Konge slap med at aflægge Ed paa at de
skulde forlade Norge og aldrig komme tilbage. Paa Gudrod derimod, som
allerforft havde raadet til at stkcrbe ham efter Livet, lod han Tungen ud-
skære» Nørek, hvis Klogskab og Dristighed han især frygtede, og som han
troede aldrig at kunne lide vaa, om han end indgik Forlig med ham, lod
han blinde og beholdt ham hos sig for stedse at have ham under Opsigt.
De Lendermirnd og Bondek, der havde deeltaget iSammensvtergelsen, straf-
fedes ligeledes enten med Landflygtighed eller Lemleftelse; enkelte bleve dog
tagne til Naade. Af de ovrige tog Kongen Gifler for at sikke sig deres
Troskab, idet han underlagde sig Kongernes Besiddelser, og udskrev Vejtsle-
Gseld fra Hedemarken og Gudbrandsdalen, som han nu ikke agtede at be-
søge, hvorimod han vendte tilbage til Naumarike og derfra til Hadeland1).
Den samme Vinter ti Begyndelsen as Aaret 1018) døde Olafs Stif-
fader Sjgurd Syr. Han omtales ikke synderligt efter Nesje-Slaget, og
Olaf kom vel heller ikke i videre Berorelse med ham, da han i al den
Tid ej besøgte Oplandene; men at Forstaaelsen mellem dem ej var den
l) Det er allerede oftere omtalt, at den legendarijke Saga lader Olaf fange 11,
Fagrskinna 9 Konger, og at Flatobogen ligeledes etsieds (Foknm. s. V. 268)
nævner 9, et andet Sted (V. 170) ll Konger« paa begge Sider paadekaabende
sig Storme. Hvad fidstntkvnte Sted angaae, maa det dog merkes, at der
staar »hine fem Konger, og de andre fer, som Storme regner-O hvorhos fol-
«gende Vers af Sighvat anføres: «den gavmilde Konge vandt Oplandene og
oprettede Christendommen, som Jndbyggerne siden overholdt. For den Tid her-
skede der elleve Odelaeggere af Guldet-; men nu maatte Indbyggerne give
Gisler«. Men det indsees let, at disse «Sdeltrggere af Guldet-’ slet ikke alle
behøve at være Kongen Ottar svarte, ligeledes samtidig med Olaf, siger deri-
mod i et Par Bers, der anføres i Olaf den helliges Saga, Cap. 73,Snorre,
Cap. 72: »Guld-Uddeleren har gjengjeldt de onde Landsstyrere alle deres sne-
dige Raad. Herrstorer, du lod fordum de hedemarkske Konger nyde forfkyldt
Lon, da de tiltænkte dig Forrcederi. Stridskcempet I har forjaget Fyrsterne
fra Rigetz Sverdenes Rødfarver, din Dygtighed var større end deres. En-
hver af dem flygtede fjernt fra dig, Konge, hvilket Folket nok fik videz I hef-
tede (afskar) Tungen paa den, der sad nordligft(Gudrod i Dalene). Nu her-
sker du over det Land, som de fem Konger fordum beherskede. De brede Ætte-
lande øster til Eid ere dig undergivne, ingen Kriger sad forhen over et saa
stort Rige«. Dette viser, at Kongernes rette Antal dog kun var fem, og det
bekræfter i det hele taget Sagaens Fortælling Hvor Nitallet, der dog findes
iOdd Munks Olaf Tryggvesfons Saga, hidrører fra, er umuligt at sige.
At den legendarifke Saga for øvrigt lader Olaf fange Kongerne samme Vin-
ter, han opholdt sig hos Sigurd Syr, er ovenfor nævnt. Den fortæller den
hele Begivenhed ganske kort, men fremstiller den saaledes, at Olaf ej lod Kon-
gerne mishandle, førend han forgjæves havde forelagt dem det Vilkaar, at
frasige sig Kongeveerdigheden og blive Lendermaend
37kk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
