Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Olaf Haraldsson
allerbedste, synes at kunne sluttes deraf, at Sigiirds Sim, Kong Harald
Haardraade, siden sagde til Olafs Son Magnns, at Olas havde frataget
hans Fader en kostbar Guldring for en ringe Sag, og at det es var godt
for Smaakongerne i Morge, da Olas var paa det masgtigste l). Olafhar
altsaa nu ene Kongenavn i Morge, hvilket man ikke havde seet Exempel paa
siden Harald Haarfagres Dage. Hver meget dette maatte bidrage til ·a"t
forøge hans Anseelse og hesaste hans Magt, er let at indsee. Forst nu
kan man sige at Oplandene virkelig og blivende vare forenede med det øvrige
Morge, og ikke engang rinder Harald Haar-sagte vare Nigets sydligere Dele
saasast og varigt sammenknyttede som nu. Olass Held og bestemte Færd
gjorde ham derhos anseer og frvgtet, saa vel hjemme som ude: vi have alle-
rede seet hvilken OpsigtKongernes Tilsangetagelse vakte i Sverige.· Kan man
end beklage den Haardhed, hvormed Olasseer frem mod de Konger, der dogisin
Tid havde hjulpet ham til Negjeringen, maa man paa den anden Side erkjende,
at den ej alene strengt taget var forskyldt, men at den ogsaa var nødvendig
for Nigets Sikkerhed. Man maa stedse have for Oje, at der paa hiin Tid
ikke fandtes noget Statsfcengsel eller Forviisningssted, hvor saa urolige
Gemytter, som Rør-et og Gudrod, kunde holdes i sikker Forklaring, og det
var saaledes nødvendigt paa andre Maader at betrygge sig mod deres An-
slag. At Olaf virkelig havde alt at befrygte af Nørek, viser det følgende
Ved Efterretningen om Sigurd Syrs Død begav Olaf sig til Ringe-
rike, hvor hans Moder Aasta gjorde en stor Vejtsle for ham, og hvor han
synes at have opholdt sig i nogen Tid, sandsynligviis for at ordne Arm-
Anliggenderne med hende og sine Halvhrodre, Guthorm, Halfdan og
Harald. Der fortælles at da Aasta bragte dem hen til ham for at vise
ham dem, tog han forst Guthorm og Halfdan paa hvert af sine Knæ og
satte et barskt Ansigt op mod dem, hvorover de bleve forskrækkede og loh
bort; derpaa gjorde han det samme med den yngste, Harald, som da kun
var tre Vintre gammel 2); han lod sig ikke skraemme, men saa djeervt op mod
Kongen. Olas rykkede ham i Haaret, men Drengen rykkede ham igjen i
Over-skjegget; da sagde Kongen-: »du vil siden hlive hevnsom, Freendel«
Dagen efter gik Kongen med sin Moder ude paa Gaardens Marker, og
kom til Vandet, hvor Drengene stode og legte sig. Guthorm ogHalfdan
stode sammen og havde gjort en Deel Figurer, der skulde forestille Gaarde, Korn-
l) Harald Haardr. Saga, Cap. 20, Snorre, Cap, 24, Fagrskinna, Cap. 174.
2) Dette var om Vaaren 1(118, thi havde det været om Vinteren vilde Drengene
ikke kunne have leget ude ved Vandet. Var altsaa Harald da tre Vintre
gammel, falder hans Fødsel i Løbet af 1015, hvilket noje stemmer med hvad
der ovenfor (S. 489) er anført om hans Fødselsaar« saa vel som om Tidsreg-
ringen idet hele taget. Det bekræfter fremdeles, at Olaf kom til Norge
1015, ikke lOl4. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
