Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·610 Olaf Haraldssom
streng han er i nt hevne Fornirrnielsea tykkes det mig et stort Under ’at
han har skaanet eder saa lirngez men han venter vel ganske sikkert at J
ville ydmyge eder for ham ogi dyrke ham«. Kongen stod derpaa op og sva-
rede: ,,du har talt mangt og meget til os denne Morgen, og undrer dig
over at du ej kan see vor Gud: jeg venter at han« snart kommer til os.
l
l
l
Derimod undrer jeg mig over, at du vil skramme os med din Gud, som er ’
blind og dov og hverken kan bjerge sig selv eller andre, eller komme af
Stedet uden at bæres as andre: jeg aner at han snart vil faa en llfærd,
thi see nu mod Osten, der kommer vor Gud med meget Lys«! Solen
stod just op, og alle Bonderne vendte sig imod den. Kongen havde tidli-
gere givet Kolbein sterke et Eink om, at naar det traf sig saaledes under
hans Tale, at Bonderne vendte sig fra sin Gud, skulde han slaa til den
af alle Kræfter med Klubben. Tette gjorde nu Kolbein·, og slog til Bille-
det saa eftertrykkeligt, at det brast i nmnge·Stykker. ’Ved Lyden heraf
vendteBmiderne sig om og saa deres Gud ligge fundet-slagen, medens Muus
saa store sont Katte,o og Ormer og dpadder valt ud. Bonderne bleve saa
rædde, at de flygtede deels til deres aande, deels til deres Heste; men da
de satte Baadene ud, lob de fulde af Vand, og Hestene vare ingen Steds at
sinde. Der var nu en stor Larm. Olaf lod Bonderne kalde tilbage, og
bad dem ikke at bære sig saa, thi han havde noget at tale med dem om.
De adløde, og Thinget blev paany sat. Kongen rejste sig og sagde: ,,jegskjonner
ikke, hvad al denne Tummel ogLoben srem og tilbage skal betyde. I see nu,
hvad e·dets Gud duede til, som I dyngede Guld og Kosibarheder paa, og
bevertede med Mad og Drikke; Ormer og Spadder, Muus og Ogler bave
nydt godt der,af som Jnu saa, og deter tilpas til dem, der tro paa sligt og
ej ville lade slig Galskab fare. Tager nu eders Guld og Kostbarheder op
her fra Marken og bringer det hjem til edcrsKvinder, men dynger det ikke
paa Stokke eller Stene. Og vælger nu et af to, enten strar at antage
Christendommen, eller at holde Slag med mig i Dag, saa kan den
sejre, hvem vor Gud vil unde Sejren«. Dale-Gudbrand sagde: »stor Skade
have vi lidt paa vor Gud, men siden han ej kunde hjelpe os, er det vel
saa, at din Gud er mægtigere-, og vor Gud svag og daarlig, saa snart han
har med andre end os alene at bestille; det ville vi nu gjengjelde ham med
at lade Troen paa ham fare, men derimod dyrke din Gud, og tro paa ham".
Alle lovede nu at antage Christendommen, og bleve døbte. Biskoppen selv
dobte Gudbrand og hans Sun. Gudbrand skal have ladet bygge en Kirke
paa sin Gaard, og lagt betydeligt Iordegods til as sine egne Eiendomme.
Olaf lod flere Prester blive tilbage i disse Hereder, og han og Gudbrand
skiltes som gode Venner l). —
l) Olaf den helliges Saga, Cap. 107, 108, Snor·re, Cap. lis, 1185 den legen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
