Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christendommen beseestet paa Oplandene. 611
Fra Gudbrandsdalen drog Olaf ud til Hedemarken, hvor der endnu
manglede meget i at Christendommen var fuldstændigt antagen, thi forrige
Gang, han var der efter at have sangetKongerne, vovede han ej at fare vide
om med ikke større Folkestvrke end den, han havde. Der var saaledes flere
Egne, som endnu ikke vare christnede. Nu derimod herejste Kongen det hele
Landsted, og endte ikke, førend Hedeniarken fuldkommen var christnet, Kirker
dariske Olafssaga, Cap. 33—38, 74. Denne merkelige Beretning, der af flere
Kjendemerker tydeligen kan sees at vcere et Lokalsagn, som er opbevaret i
Gudbrandsdalen selv, fortalles næsten med de samme Ord baade i de historiske
Sagaer og den legendariske· Dog har denne sidste den væsentlige Feil, at den
iCap. 33——38 begynder med at omtale Dale-Gudbrand og hans Forberedelser
til at modtage Olaf, uden at have nævnt om dennes tidligere Reise fra Raums-
dalen til Lesje og over Lordalen til Lom, hvilket alt sammen først omtales
meget senere, i Cap. 74, som om det foregik paa Olafs sidste Flugt fra Sønd-
more over Gudbrandsdalen og Oplandene til Sverige. Vilkaarligheden og
Urigtigheden af denne Adskillelse er saa meget mere indlysende, som det endog
her heder i Cap. 33, at Dale-Gudbrand havde hørt, at Olaf var kommen til
Lom,"uagtet det af det foregaaende snarere skulde synes, som om Olaf fønden-
fra havde begivet sig til Gudbrandsdalen. Derimod har den legendariske Saga
Stedsnavnene meget rigtigere, medens de endog i de bedste Afskrifter af de
historiske Sagaer ere betydeligt forvanskede. I disse kaldes saaledes Vei-Gaar-
dene (Bæae) paa Lesie, hvor Olaf overnattede, Balsal-, aabenbart kun ved
Fejlleesningz medens den legendariske Saga har: »sidan for bann Ylie Lak-o-
dal ole kom keit- sem stafabkekka hcitir«, har de historiske-: »si«dan for bann
zsiie Orockal ok svei um Ljeirelal ok kom nidk har sem Siafabrekiea heftir««r
her er, ligeledes ved Fejllersning, Loroelalss gjort til to, Ukodnle og Ljakclnlr
(der skal vistnok være et Strøm kaldet Oredalen, men det ligger søndenfor
Lordalen, saa at Kongen først maatte komme til denne). J Stedet for
ngaeost (Vaagecusten)«, som Kongen passerede over til Sel, har den historiske
Beretningsvkgneost (Navnet forekommer ej i den legendariskelz sil, hvortil
· Kongen kom ned, er i de historiske Sagaer forvansket til Usa, og silvellik
til suvellir: altsammen fordi senere Afskrivere, sandsynligviis Jslekndinger og
ubekjendte med Navn,ene, have lekst dem fejlagtigt. Mellem Fremstillingen i
de to Saga-Bearbejdelser er der ogsaa den væsentlige Forskjel, at den historiske
Saga omtaler de her nervnte Gudbrandsdoler, som om «de aldrig før havde
varet christne, medens den legendariske oftere lader forstaa, at de allerede tid-
ligere havde varet omvendte til Christendommen, men vare frafaldne, ja endog
havde gjort sig nye Afgudsbilleder. Dette, som aabenbart grundet sig paa
den urigtige Forestilling, at allerede Olaf Tryggoesson havde christnet Oplan-
dene,—idet han nemlig, ifølge Cap.6, ved denne Leilighed holdtOlafHaralds-
søn under Daaben førend hans Moder blev gift med Sigurd Syr, altsaa i
Gudbrand Kulas Huus, hvilket Sagaheretteren vistnok har tænkt sig beliggende
iGudbrandsdalen — strider ligefrem med det fuldkomne Ubekjendtskab til Chri-
stendommen og de christne Cereinonier, som ogsaa den legendariske Saga til-
lægger Gudbrandsdolerne, og maa følgelig ansees aldeles urigtigt.· Vi have
ellers allerede ovenfor talt om den ved første «Øiekast noget besynderlige Om-
stændighed, at Gudbrand og Dølerne skulde omtale Olaf paa en faa fremmed
Maade, nemlig som »en Mand ved Navn Olaf«, og ,,denne Mand« o. s. v.,
uagtet han allerede tidligere, nemlig strax før Nesie-Slaget, havde rejst paa
39«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
