Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 Olaf Harauzsscn»
indviede og·»dprester udnatvnte Fra Hedemarken drog han til- Thoten og
Hadeland,· hvor han, som det heder, rettede paa Folkets Troesskilke,—.—.l·igesaa
paa Olingerile Derpaa drog han til Oslo, og opholdt sig der nogle Dage-,
i den Hensigt atbesoge Naumarile Da Raumerne horte dette, floklede de
sig sammen, for at mode Olaf med turbnet Haand og formene ham Ad-
gangen. Hans forrige Besøg sagde de,· skulde de nok aldrig glemme, og det
skulde være sidste Gang, han var kommen der. Kongen traf Floklen ved
Nittesund, ogsvandt, som det synes, en let Sejr. Bonderne faldt strar til
Fode, og han gjennemrejste det hele-Fl)lte,« indtil alle havde antaget- Chri-
stendommen Han drog heelt op i Sol-een somligeledes rl)ristnedes. Der
kom Skalden Ottar svarte til ham, for at gaa ham til Haandeqhan bragte
Efterretningen om at Olaf Sviakonge var død (sidst i 1021 eller først i
10«22), og at Anuad saaledes nu var Enekonge i Sverige1). Vintren var
nu næsten forbi, og Olaf vendte atter tilbage til Naumarike, hvor han stetz-
nede et talrigt Thing Paa Eidsvold, hvor Eidsiva-Thinget siden den Tid,
og vist ogsaa tidligere, pleiede at holdes. Han satte da, siges det, j
Lovene, at Oplirndingerne skulde søge til dette Thing« og at Eidsavis-
Leven skulde gjelde i alle Oplandenes Fylker, og vide andensteds, hvor den
siden har gjeldt 2). Disse inerkelige Ord bekræfte paa det tydeligste, . hvad
der allerede ovenfor er ytret, at det ej var Christendommen og Christenretten
alene, som Olaf paa« disse sine Resserpaabod og deels med det Gode, deels
ved Trusler, sit Indbyngerne til atvantage, men at det desforuden var den
hele,–af ham og hans Raadgivere gjennemgaaede «og efter Christendommens
Aand lemvede, altsaa i mange væsentlige Stykker forandrede-, verdsligt Lov-
givning, hvilken han paa denne Maade slafsedeIndgang, ligesom vi allerede
have seet, at han i Throndelagen es alene havde ladet Kirkeloven, men den
hele modisicerede Lovgivning, oplæse og faaet den vedtagen. Desforuden
· Vejtsler iGudbrandsdalen og tillige baade op tilThrondhjem og tilbage igjen.
Men det er tillige viist, at ved »Gudbrandsdalen« forstaaes paa dette Sted
kun Kong Gudrods Distrikt, altsaa den stjdligste Deel nærmest Mjøsen, og at
Olaf for Mesten har reist saa skyndsomt op adsaa afsides Fjeldveje, maaskee
endog gjennem Ssterdalem og"til Throndhjem og ned igjen, at Gudbrandsdo-
lerne da neppe have seet noget til ham. For øvrigt kan der dog nok ogsaa i
Gudbrands Ord ligge nogen Haan eller Jroniz men at i det mindste Sager-
fortcelleren vil have det betragtet som om Olaf var aldeles fremmed i Gud-
brandsdalen, er aabenbart.
1) Olaf d. hell. Saga, Cap. 109. Sn»orre, Cap.120, siger kun at da Olaf vendte
tilbage fra Selver, var Vintren for en stor Deel forløben« og at Sviakongen
var død tidligere den Vinter, førend Ottar svarte kom til Olaf paa Sole-er.
Det er saaledes umuligt at vide, om· Sviakongens Død indtraf for eller efter
Nytaar 1022· Alt hvad vi med Bestemthed kunne sige, er alene, at han døde
om Bintren 1021——1022. ,
·-·) Olaf d. hell. Saga, Cap. 109. Snorre, Cap. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
