Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbud mod Kornudfvrsel til det nordlige Norge. 615
han tiltaget sig Naadighed i eet og alt, og der stod saa megen Skræk af
ham, at ingen vovede at gjøre andet end hvad han vilde. For at sætte ham
en Modvtrgt havde Olaf, sandsynligviis strax efter Forliget til Hvitingsep
udnecvnt sin Ven Anslak Fitjaskallc "), Eklings eget Nerstsofkendebarn og
følgelig ligesaa hejbordig som han selv, til sin Shsselmand paa Sondhorde-
land, idet han tillige gav ham store Vejtsler og udtrykkeligt bad ham at
holde Erling Stangen· Men Erling var ikke den, der taalte nogen ved Siden
af sig, og det kom tilsidst saa vidt at Aaslak maatte forlade sin Syssel, og
hegive sig til Kongen med Beklagelser over Erlings Antnasselser. Storre
Kraft end den fornemme Aaslak synes den af ringe Stand ovhojede Thore
Sel, hvilken Kongen havde sat til sin Aarmand paa Agvaldsnes, at have udviklet,
thi han holdt sig heriErlings Nærhed, uagtet han aabenbart var ham en stor
Torn i Ojet, og uagtet denne vistnok gjorde sig al Uniag for, ved allehaande
Drillerier at faa ham bort. Der var saaledes nu atter et temmelig spendt
Forhold mellem Ekling og Kongen, hvilket denne nødvendigt maatte see
til paa en eller anden Maade at faa hævet, førend han atter verejste
de vestlige Fylker. Derfor sendte han Bud til Ekling, og indstevnede ham
til at møde hos sig om Vaaren i Tunsberg idet han bestemte sin Nejse
gjennem Gulathingslagen til det fiilgenchar Imidlertid forbod han al Ud-
førsel eller Salg afKorn, Malt eller Meel fra Agder, Rogaland og Omda-
land« sandsynligviis fordi det ellers var at befrygte, at den Udsigt til For-
tjeneste ved Kornudskibning til den nordlige Deel af Landet, sont den der
herskende Dhrtid aabnede Jndbhggerne af Landskaberne sondenfor Stad 2),
hvor Aaret var godt, vilde blotte disse Egne saaledes for Korn, at der
neppe vilde blive tilstrækkeligt Forraad til Underhold for de Folk, Kongen
agtede at medbringe. Dette viser, at han maa have tænkt vaa at komme
mere mandfterk end sædvanligt, for at kunne tilintetgjøre Hedendvmmens
Levninger fra Grunden af, og fuldstændigt at ordne Lovgivningen og orga-
nisere Fplkernes Forening her, som andensteds.
Da Vaaren kom (-102- 3), begav Kongen sig ned til Soen, udrustede
Skibe, efter hvad man maa antage ved Oslo 3), og drog ud til Tunsberg,
l) Aaslaks Fader Raskell var Soskendebarn til Skjalg, Erltngs Faderz deres
Fædre vare Bredre.21f Tilnavnet sees det, at Aaslak boede paa Fitje, paa
StordUO See ovf. S. 293.
«) Olafd. hell. Saga, Cap. 109 Snorre, Cap 120.
s) Oslo nævnes vel ikke paa dette Sted, men derimod i den legend· Saga, Cap.
39, hvor der siges at Olaf opholdt sig i Oslo, førend han drog op til Raa-
marike. Herved behøver det naturligviis ikke at være antydet, at der allerede
da var en Kjahstad paa dette Sted, hvilken, som bekjendt, først stiftedes af
Harald Haardraadez men Stedet maa lige fuldt have haft dette Navn, og ri-
meligviisslaa der en Kongsgaard, hvis Grund Harald siden kunde benytte til
By-2cnlægget. Et Slags Havn og Naust for Raumarikes Indhyggere maa
have varet her. Se ovf. l B. S. 742.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
