Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 Olaf Haraldssom
hvor han opholdt sig, medens der var størst Tillob af alle Slags fremmede
Kjøbmænd og rigest Korntilfvrsel fra andre Lande. Her indfandt Erling
Skjalgsson sig, og han og Kongen havde flere Sammenkomster !). Kongen
bebrejdede ham at ingen kunde beholde sin Frihed for ham lige fra Sognso
til Lindesnes, ikke engang odelsbaarne Mænd- der dog kunde fordre Ret og
Skjel af fine Jevnbyrdige. »Her er nu", sagde Kongen, ,,eders Frænde
Aaslak, der mener at I har behandlet ham noenskabeligt; jegveed ikke om
han har forskyldt det, eller om han alene skal undgjelde fordi han har vare-
taget mit Tal-v. Jeg nævner ham, men der er ogsaa mange«andre, som
klage paa lignende Maade, saavel Syst·elniændene som Aarmaendenexder foL-"-
restaa mine Gaarde og skulle gjore Vejtsler for mig og mine Mænd«3 Er-
ling sagde: »Dette er snart besvaret Det være langt fra at jeg lægger
Aaslak eller nogen anden for-Had, fordi han er i eders Tjeneste, men Sal-
gen er kun den, som den længe har været, at enhver af os Frcender gjerne
vil være de andres Overmand Jeg erklærer ogsaa, at jeg villigt skal boje
Halsen for dig, Kong Olaf, men at jeg derimod aldeles ikke vil finde mig
i at bukke mig for Thore Sel, der er trælbaa·ren i alle Ætter, skjønt han
nu er eders Aarmand, eller for andre hans Lige, om J end holder dem si
Ære". Fælles Venner lagde sig nu atter imellem, idet de forestillede Kon-
gen at ingen Mand kunde være ham en saadan Støtte som Erling hvis
han vilde være hans oprigtige Ven, og bade paa den anden Side Erling
at betænke, at han, forvisser om Kongens Venskab, vilde des lettere kunne
udrette mod alle andre, hvad han ønskede Et Forlig kom derved paany
istand, ifolge hvilket Erling skulde lade sig noje med de Vejtsler, han hidtil
havde hast, og sende sin Søn Skjalg til Kongen, der skulde beholde ham hos
sig, altsaa vel sont et Slags Gisfel, hvorimod Kongen skulde lade de Klage-
maal falde, som han havde mod jErling Aaslak vendte tilbage til sine Gaarde,
og Kongen og Erling skiltes, i det mindste iNavnet forligte. Erling holdt
ogsaa sit Lofte om at sende sin Søn Stjalg til Kongen, hvilket viser, at
han nu maa have været mere bange for Kongens Vrede, end forhenzY dette
aabenbarer sig ogsaa af hans Ord og Fremfærd ved den Begivenhed, vi nu
skulle berette, der vakte ny Fjendskab mellem ham og Kongen 2).
Ertings Syster Sigrid havde, som nys omtalt, været gift med Thore
Hums Broder, den rige og anseede Sigurd paa Throndenes« hvis Søn
Aasbjorn nu efter Sigurds Dod ejede Gaarden. Det havde været Sig-
1) Ved første Ljekast kunde- det i Sagan synes som om Erling først kom til Olaf
om Vaaren efter den næste Vinter, altsaa 1023, men betragter man nærmere
Beretningens Ord, og sammenholder den med, hvad der siden fortælles om
Aasbjorn Selsbanes tvende Reiser, saa seer man tydeligt, at Ertings Besøg
hos Olaf var om Vaaren 1022.
2, Olas d. hell. Saga, Cap. Uo, Ul. Snorre, Cap. 121,«l22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
