Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Olaf Haraldssom "
af Vintren tilbragte han i Sarpsborg, hvorfra han i Begyndelsen af det
følgende Aar tilttaadte sin bebttdede Nejse til de veftlige Kystsylker Paa
sin Side lod Aasbjorn Sigtttdssvn en tyveserdet Snekke, som han kjede,
sætte frem og udrufte strar efter Kyndeltnisse, stebnede Folk til sig og drog
sydefter med 90 vel bevæbnede Mænd Han sik daarlig Vind, saa at Far-
ten gik noget langsomt; han holdt sig mere udenskjeers· end indenskjaers, og
kom endelig om Aftenen Thorsdag i Paaskeugen (18de April) til den ydre
Side af Karm- Oen, hvor den var mindre betrygget. Da de havde tjeldet,
sagde Aasbjorn til sine Mænd, at de kunde blive der og bie paa ham, me-
dens han selv gik op paa Oen for at undersøge hvad der var paa Færde.
Han var simpelt klæd, med en sid Hat, en Fotk i Haanden, og et Sverd
rinder Klæderne. Han gik tvers over Oen, indtil han kom paa en ijde,
hvorfra man kunde see ned til Agvaldsnes Gaard og videresp til Kartnsund:
der saa han en Mængde Folk-fare baade til Lands og Vands, hvilke«alle
stevnede til Agtmldsnes. Han undredes derover, gik ned til Gaarden og
hen til nogle Tjenestefolk der syslede med Qs ii:aden af deres Tale horte han,
at Kong Olaf var kommen der til Gjestebud, og just var gaaen til Bords.
Attsbjorn gik nu ind i Stuen: man lagde ikke Merke til ham i Forstuensz
thi der gik Folk idelig ind og ud. Stuedoren selv var aaben, og han saa
ThoreSel staa foran Hojscedesbordet Han horte ligeledes-, at man spurgte
ham om, hvorledes det var lobet af mellem ham og Aasbjotn, og atThore
nu fortalte baade vidt og bredt derom, men paa en meget partisk Maade,
hvorved Aasbjorn kom i et latterligt Lys. Da man spurgte ham, hvorle-
des Aasbjorn optog det, at de ryddede Skibet, sagde han: ,,nogenledes, dog
ikke videre godt; men da vi ibyttede Sejlene, hørte vi tydeligt Graaden
sidde i hans Hals«. Dette var for meget for Actsbjorn at taale, han styr-
tede ind medt dragetSverd, og med deOrd: ,,nu er dog Graaden ude af min
Ha13«k hug han til Thore saa voldsomt, at’ Hovedet fløi af og faldt paa
Bordet lige for Kongen men Kroppen for hans Fødder, ogDisken og Du-
gen baade oppe og nede blev ganske blodigs Kongen bed at man strax
skulde gribe Navbsotn og føre ham ud, medens Thores LigDugene og Bord-
tetjet blev taget boit og Rl lodet afbasket Kongen var overmaade vred, men
som sædvanligt , afholdt han sig fra heftige Udbrud. Skjalg Erlingssøn,
Aasbjorns Soskendebarn1), stod strax op, gik hen til ham, og tilbød at
udrede Boder for Olasbjotm hvis Kongen blot vilde skjenke ham Liv og
Lemtner, men for Nesien bestemme om ham og hans Gods, hvad han fandt
for godt. »Er det da ikke allerede en Dødssag«, spurgte Kongen , ,,at han
brød Paaskefredem en anden, at han begik Drab i Kongeng Herberge, og
l) Skjalg opholdt sig nemlig, sont oi have leet, hos Kongen siden Erliiigs og
dennes nye Forlig i Tunsberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
