Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
Ilasbjorn Selsbane paa Agvaldsiies, 621
den tredie, hvilken I rigtignok ikke agte svnderligt, at hanbrugte mine Fød-
der til Hnggeblvk«·3 »Det er ilde", svarede Skjalg, .,,at I, Konge, er saa
misfornojet, thi eller-3 var dette et godt Stvtke Arbejde; dog, mishager
eder det saameget og tvkkes det eder af saa stor Betydenhed, saa haaber jeg
og at min Tjeneste hos eder berettiger mig til at fordre meget, og mange
ville vist sande, at I godt kan være bekjendt at tilstaa mig denne Bøn«.
«Hvor meget du. lend kan være værd, Skjalg« , sagde Kongen, »saa vil jeg
dog ikke for din Skyld sbrvde Loven eller give Slip paa den kongeligthrr-
dighed«. Skjalg og tolv Mænd, som den hele Tid under Opholdethos Kongen
havdevaeret om ham, gik nu ud af Stuen, ledsagede af mange andre.
Thorarin Nevjulfssen opholdt sig just hos Kongen. Til ham,·som en klog
Mand-, og af stor Indflydelse hosKongem henvendte Skjalg sig, og sagde, at om
han vilde have hans Venskab, maatte han endelig mage det saa, at Aasbjorn
ikke blev dræbt før Søndag ·· Derpaa tog han en -Norskude, han havde
liggende der, og roedemed alle sine Mænd af alle Kræfter-. syd til Jorde-
ren«« hvor de kom lidt før Dag. De gik strax op til Gaarden og til det
Loft, hvoriErling sov. Skjalg dundrede paa Doren saa voldsomt, at den
brast ved Raglerne Erling og de øvrige, som laa derinde, vaagnede strax;
han selv var først paa Benene, greb Skjold og Sverd, lob til Doren, og
spurgte hvem det var, som kom med slig Larm. Skjalg sagde fra, og bad
at man skulde lukke op. ,,Ieg kunde nok tænke det var dig«, sagde Erling,
idet han lukkede op, »siden man kom som gale Mennesker; er da nogen ef-
ter eder«.’-?· »Om vi end fare nok saa voldsomt frem«, svarede Skjalg, »saa
tror jeg-endda ikke at«din Frlrnde Aasbjorn vil finde det for hurtigt, som
nu sidder e Bolt og Jern nord. paa Agisctldsiies;.det er mandigere at fare
afsted og hjelpe ham-( Nu fortalte Skjalg sin Fader, hvorledes Aasbjorn
havde hevnet sin Skjendsel og dræbt Thore Sel. Efter Skjalgs og sine
øvrige Sønners Tilskhndelse besluttede Eiling strax at samle Folk, og lod
opskaere Heror .
Imidlertid havde. Kongen atter indtaget sit Sæde, da der var blevet
gjort reent i Stuen-. Han var fremdeles meget vred og spurgte,· hvad der
var skeet med Drahksmanderr Man svarede, at han holdtes i Forvaring
ude i Svalene·. »Hvorfor er han ikke allerede dræbt«, spurgte Kongen.
«Kalder·I -da·—»ikke · detMor·dverk, Herre, at dræbe Mænd om Natten«,
svarede Thorarin Nevjulfsson »Saa sætte man ham da i Fjeter og
dræbe ham i Morgen«, sagde Kongen. Aasbjrsrn blev da fjetret og strengt
inde i,et Huus ·oin·Nattezn. Dagen efter lydde Kongen Morgenmesse, og
gik siden til Stuen- hvor han sad lige til Hojinesse. . Da han gik derfra,
sagde han til Thorarim «»staar ikke Solen nn saa højt, at eders VenAas-
bjørn kan blive hængt«·? Thorarin bojede sig og s:agde »Forrige Fredag
talte Biskoppen om den Konge, der raader over alt, og dog taalte Forhaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
