Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helligdagshold. Egteskab. Begravelse. 633
skulde der kastes, saaledes at man afholdt sig fra at spise Kjød Helligda-
gene skulde tilsiges af hver Prest i hans Syssel d. e. Preste-Gjeld ved at
opskære Kors og lade det gaa rundt paa samme Maade som man opskar
Budstikke og sendte den omkring. Presten var ansvarlig for Rigtigheden af
Budet, og skulde, om nogen Feil var indlvben, enten til Fods eller til Hest
søge at indhente det, førend det var kommet omkring l). For Egteskabkk
gives nøiagtige Bestemmelser. Kun een Kone skulde en Mand have, dog
var Straffen ikke stor, om han ihendes Levetid tog en anden 2). Langt stren-
gere var Straffen for Blodskam med nær beslægtede Blandt de forbudne
Led opfores allerede de saakaldte Gudsivjer eller Gudslægtninge, nemlig de,
der ved Fadderskab kom i det saakaldte aandelige Slægtskab med Barnet 3).
Kirkelig Vielsepaabhdes ingensteds. Alle asdode, undtagen grove Forbrydere og
Selvmordere skulde begraves ved Kirken. Men et merkeligt Beviis paa den
strenge Afsondring, som raadede med Hensyn til Standssorskjellen, er det, at deri
de ældste Christenretter for Viken og Oplandene tales om bestemte Afdelinger paa
Kirkegaarden, hvor de forskjellige Klasser skulde begraves: Bestes.nnelser, som
vistnok ogsaa i Praxis have været overholdte i Gulathingslagen og Frostathings-
lagen. Kirkegaarden, heder det i den gamle vikske Christenret, er deelt i 4 Dele til
Begravelserz Lendermændene skulle begraves ostenfor Kirken og søndensor under
Tagdryppet; have de ikke DeeliKirkegaarden, skulle de kun ligge i Bondernes
(Hauld«rnes) Leje. Riest dem skulle Haulderne og deres Børn begraves,
saa Leysingerne og Leysingernes Børn, derefter Frjalsgjaverne og deres
Børn, og endelig Trælle og Lig, der af Havet ere drevne op paa Stran-
den og have Haaret skaaret paa norsk Viis 4). En smuk Bestemmelse var
det dog, som sindes i den ældre Gulathings- Christenret, og som vistnok har
været gjeldende for det hele Land at der hvert Aar skulde frigives een Træli
det hele Thingdistrikt, hvortil alle Folkerne aarligen skiftedes, og dessoruden een
Træl aarligt i hvert Folke, hvortileerdingerne i hvert Fplke aarligen skiftedes 5).
At det ogsaa har været vedtaget i Frostathingslagen, sees af en Bestemmelse, som
paabyder, at der paa en bestemtDag for St. Hans skulde arbejdes paa Vesenes
Forbedring, hvilket, som det siges, kommer i Stedet for den Trælle-Frim-
velse, som»tidligere var paabudeniLoven, og som alle havde vedtagetasTak-
lathinngLovx omtales Ocass-Messe som paabuden af Olaf og Grimkellz dette
viser, at ogsaa her nyere Tilsætninger have fundet Sted.
l) Gulathings-Loo, Cap. 19. Borgarth. Lov, Cap. 18.
O) Straffen er 3 Marks Bod, og Skrifte for Biskoppen· Vielse omtales ikke som
nødvendig
s) Ældre Gulathings- Lov, Cap. 26 FrostathingssLov, Ul. Cap. 8 Borgarth»
Cap.15. EidfoaLov, Cap. 53.
4) ÆldreGulathings- Lov, Cap. 23. Borgarth Lov, Cap. 9. Eidsivas Lov, Cap
50. Frostathings- Lov ll. 15 Ivfr. ovf. lB. S. l44.
s) Ældre Gulathings-Lov, Cap. 4, 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
