Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 Olaf Haraldssom
nemmelighed mod Gud l). Forandringen er aabenbart en Følge af at der
paa den Tid, den vedtoges, ej længer var nogen Træl tilbage. I Vikens-
og« Oplands-Lovenes Christenretter forekommer Bestemmelsen om Trællefri-
givelsen ej, men den kan muligens have staaet i de Dele af disse Love,· der
indeholdt den verdslige Lovgivning, og som nu er tabt. «
Det er oftere nævnt, at Kong Olaf lod opbygge og indvie Kirker-
Uagtet ikke faa allerede maa have staaet siden Olaf Tryggvessons Tid,
f.Ex. Kirken paa Moster, flere Kirker i Gulathingslagen og Viken, og for-
nemmelig i Throndelagen, have de neppe ved Kong Olaf Haraldssvns Til-
trædelse været i en synderlig god Forfalning, og dette forklarer, hvorledes
hans Virksomhed i at opfore Kirker oftere kan omtales, som om han havde
begyndt fra ny af. Det fortælles nemlig, at han lod rejse Kirke i hvert
Folke, og lagde Prtrbender til2). Spaa et andet Sted heder det dog
nøiagtigere1Kong Olaf gav med Biskop Grimkells Raad Gods til de
Fylkes-Kirker, som OlafTryggvesson havde ladet rejse, saaledes at deriLeje
af de hver Kirke tilliggende Jorder skulde udredes en Mark Selv vejet aarligen 3).
Benævnelsen »Fylkes-Kirker« er egen for Norges Kystfylker især de thrond-
hjemske og vidner om en for Norge særegen Kirke-Indretning som nærmest synes
at være laant efter engelsk Monster »Vi skulle«, heder det i den ældre
Gulathingslov, ,,vedligeholde alle de Kirker og den Christendom, som Olaf den
hellige og Biskop Grimkell bestemte paa Mostrarthing, foruden de som se-
nere ere opførte I hvert Fylke er der een Kirke, som vi kalde Hoved-
kirke, hvilken alle Fylkesmændene skulle ordligeholde«4). Foruden disse Ho-
ved- eller Fylkeskirker omtales ogsaa Fjerdings-Kirker, Aattings-Kirker og
Hereds-Kirker, hvilke naturligviis maa have været vedligeholdte af Fjerdin-
gen, Aattingen eller Heredet, og endelig Høgendeskirker, hvilke enkelte Spri-
vatmtend havde ladet opfore paa deres Gaarde 5). I Frostathings-Loven,
hvor man vel nærmest har taget Hensyn til de smaa Fylker i Throndela-
gen, omtales kun Fylkeslirker og Hogendeskirker 6). Den vikskeChristenret,
som nærmest sigter til de tre Fylker Ranafylke, Vingulmark og Vestfold,
nævner to Fylkeskirker i hvert af disse tre Fylker, og derforuden Hereds-
Kirker og Hogendeskirker 7). Paa Oplandene, hvor de enkelte Hovedfylker
I) Ældre Frostathings-Lov lll. Cap. 19.
V) Olaf den helliges Saga i Flatobogem se Forkun. s. V. S. 238.
z) Denne merkelige Notits findes kun i den legendariske Saga, Cap. 31- ijk—
dog Fagrskinna, Cap.·98.
4) Ældre Gulathings Lov, Cap. lo.
5) Ældre Gulathings Lov, Cap. 12-
S) Ældre Frostathings Lov, ll. 7, jvfr. Cap. 10. I Throndelagrns smaa Fylkek
passe-de Indretningen med Fylkeskirker bedst, og derfor skulde man antage, at
den her allerforst har været indført
’) Vikens Christenret, Cap. 8·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
